Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg. g yr
en gang viser GARBORG fra en helt ny side. Det er ikke længer den
GARBORG, der kort tid i forveien havde bekjæmpet alle de nye ideer
paa de religiøse, moralske og literære Omraader. Det er en mand,
der selv stiller sig paa de bekjæmpede ideers side og med
flammende indignation rykker i marken mod alle hindringer for deres
seir. Det er en omvendt, der bruger al sin kraft til at bekjæmpe
det standpunkt, han tidligere har forsvaret, og fører kampen med
den hos nyomvendte vanlige friskhed, forbitrelse og fanatisme.
Fortællingens helt, Eystein Hauk, er «fritænker», et ord, som endnu
dengang ikke var gaaet af brug. Men han er paa samme tid
theolog og rasende forelsket i en rettroende præstedatter. Selv er
han søn af en provst. Situationen er til at fortvivle over, og hans
kammerat Breide ved ikke andet raad at give ham end at skyde
sig en kugle gjennem hovedet, hvis han ikke kan faa præstedatteren
ud af tankerne paa en mindre voldsom maade.
«Ein Mann i dette Landet,» siger vennen, «som ikkje hev den
«rette Trui», maa finna seg i åa vera heimlaus. Han er utstøytt
av Samfundet og hev ikkje Rett til åa draga nokon med seg. Men
åa gifta seg med ei Prestedotter, — det var åa draga heile det
trongsynte Samfunds Hat og Illska og Forkjettring og Inkvisisjon like
inn i si eigi Stova. Det var åa gjera heile Livet sitt til ein einaste
skjerande Misklang. Alt det, du elskad, maatte ho hata og vera rædd;
alt det, ho elskad, var for deg Lygn.» Den anden mener, «at
det vilde vera ein Vælgjerning åa draga henne ut or den myrke
Prestestova ... ut i friskare Luft, ut i Livet ... og so læra
henne aa tenkja.» Men vennen ler: «Altso umvenda henne —?
Stakkars Gut. Du kann læra ein Saud ganga paa tvo og ein Bjønn
dansa Halling; men læra eit norskt Kvinnfolk tenkja, det slepp du.
Vaart kjære Samfund hev sytt for det. Kvinnfolket vaart forstend
seg ikkje meir paa Logik enn Krabben. Vitet deira er likso
for-underlegt som Chignonarne, dei gjeng med, og Tankarne deira er
som ein tysk Polka.»
Eystein Hauk tror ikke sin vens mørke ord; han tvivler ikke
paa, at det skal lykkes ham at vinde Ragna helt; men hendes far
præsten er det en anden sag med. Taler han ærlig ud til ham om
sin tro, saa faar han aldrig Ragna; han maa altsaa lyve. Men det
orker han ikke, og saa søger han da at komme væk fra fortryl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
