Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869—1890.
lelsen ved at ty til rangelen. Han kymbler og gjør
clamebekjendt-skaber; men disse damebekjendtskaber er ogsaa karakteristiske for
forholdene. Deres moral er ikke af den mest patente slags, men
deres tro er det. Den ene, en frue, er baade hans elskede og hans
sjælesørger paa en gang. Hun kysser og prædiker omvendelse i
samme øieblik. Den anden, en ung pige, lader sig paavirke af hans
opfatning og tror, at det ikke er saa farligt at synde en liden smule,
al den stund der ikke er nogen straffende dommer deroven over
skyerne. Men hvis der var det, saa — ja, bare hun kunde være
rigtig sikker paa, at der ikke var det S
Men disse kvinder tilfredsstiller ikke Eystein. Ragna staar for
ham som noget ganske anderledes fint og vakkert. Han vil vinde
hende, vinde hende for sig og sit livssyn, gjøre hende til en
frigjort kvinde, der elsker ham og deler hans opfatning. Og han
vinder hendes kjærlighed, men ikke hendes tanker. Det viser sig
snart. Hun ser paa livet paa sin maade, han paa sin. Begge har
villet omvende hinanden, og begge har gjort et mislykket forsøg.
Den søn, de faar, gjør ikke forholdet bedre. Skal han opdrages i
hendes eller i hans tro? Han giver tabt og opgiver derved sønnen.
Saa kommer det op, at han anonymt har skrevet offentlig og i
disse sine skriverier hævdet anskuelser, som hans hustru, hans far
og hans svigerfader er enige om at finde forfærdelige. Det ender
med, at han staar mutters alene, idet selv hans hustru forlader ham
for at vende hjem til sin gamle far. Saa bryder han op fra
Norge og slaar sig ned i Paris, hvor han kjæmper sig gjennem livet
som forfatter og journalist. At han faar efterretning om sin hustrus
død, gjør ham ikke mere lysten paa at vende tilbage. Han bliver
i Paris, til han er bleven en gammel mand. Da han endelig
kommer hjem til Norge, er hans søn bleven præst, altsaa en fremmed
for ham. De træffer hinanden og forstaar ikke hinanden. Saa dør
han af sorg, og hans egen søn holder en dundrende
dommedags-præken ved faderens grav.
Saa haard og bitter er GARBORG’s første moderne
fortælling-man skulde tro, at der laa mange aars bitre erfaringer bag den
bog, og saa var den dog skrevet af en mand, der kort tid i
forveien havde bekjæmpet det standpunkt, han nu smykkede ud med
ungdommelig lyrik. Alt det rank vokste og frisindede i GARBORG’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
