Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg. 883
— I 1885 udgav GARBORG en samling noveller under titelen
«Forteljingar og Sogur». Han var nu bleven saa anseet som for- c
fatter, at han med lethed baade fik en god forlægger og et godt
honorar for sit manuskript, noget, han tidligere ikke skal have gjort.
Som før nævnt indeholder samlingen flere bondenoveller, der før
havde været offentliggjorte i «Fedraheimen». Desuden findes der et
par fine Smaahistorier — «Hemn» og «Stordaad», begge to perler,
hver i sin genre. Men samlingens egentlige glansnummer er dog den
lille skøieragtige historie, hvori GARBORG paa den mest
respektstridige maade af verden gav sig til at le BJØRNSTJERNE BJØRNSON og
hans «hanskemoral» lige op i ansigtet.
Helten i denne skøieragtige historie er forstassistent Jens
Carl-stad, en meget moralsk, forlovet ung mand, der ikke desto mindre
en skjøn dag kommer i skade for at lade sig «friste over sin
formue» af en vakker ung bondejente, som han træffer ude paa
lands-bygden. Han gribes af dyb anger, holder lange selvbebreidende
prækener, men vedbliver ikke desto mindre at gaa til stævnemøde
og synde paany. Elsker han da ikke sin egentlige forlovede? Jo,
gud bevars, det gjør han. «Han holdt av Jenny og sette Pris paa
henne. Ho var eit Aandsmenneske; fin, bleik, interessant; god
Upplæring, Pianoforte, Tysk, Engelsk, Fransk, Kunstsans, Sans for
Poesi og for Naturen.» Det var jo noget ganske anderledes
storartet end denne lille bondejente, som bare bestaar af latter og
sanser. Det forarger ham, at hun ikke har ligesaa slet samvittighed
som han, og saa giver han sig til at præke moral for sin
samvittig-hedsløse medsynderinde saa længe, til hun belønner ham med en
ørefik. Skjønt dette krænker ham dybt, forhindrer det ham ikke
fra atter at nærme sig pigebarnet, og de er atter gode venner en
stund, indtil han atter begynder at præke og faar sig en ny
sansekage, «og det ein god og varm ein». De skilles atter som uvenner.
Men kort tid efter faar Jens Carlstad sendendes en pakke fra sin
dannede forlovede, og pakken indeholder «En hanske» af
BJØRNSTJERNE BJØRNSON, og samtidig kommer der et brev fra samme
dame, der i den grad er bleven imponeret af Svavas store og gode
handlinger, at hun forlanger fuldt lys over de dunkle punkter i hans
fortid. Saa bliver han en smule oprørsk, og saa svarer han med
[-«Forteljingar-]
{+«For-
teljingar+}
°S Sogur».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
