- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
885

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arne Garborg. 885

trin stundom for dyrt med et Offer af Renhed og Uskyld, saa kan
den virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa
kjøbes altfor dyrt, naar den medfører tærende Savn og al
Goldhedens og de kvalte Længslers Bornerthed. — Themaet er et
saadant, som bedre egner sig til digterisk end til ligefrem Behandling;
thi enhver Forfatter vil helst undgaa direkte at udtale sig om et
Spørgsmaal, hvis Behandling i anden Tone end den moraliserende
let stempler den Paagjældende som en frivol eller usædelig Person.
Vil en Digter imidlertid tage det op, saa tør han ikke nøies med
som GARBORG her blot at lege lidt med Emnet og tjatte lidt ad de
alt for selvsikre Moralister; han maa gribe om Livsproblemet med
fuld og mandig Alvor, ikke le cynisk, men slaa et Slag.»

Det er en underlig udtalelse den sidste, GARBORG var allerede
kommen til det punkt, at han drev gjøn med de altfor stramme
problemer, som tumlede sig i literaturen. Her faar han ros, fordi
han driver gjøn med visse problemer, og paa samme tid faar han
skrub, fordi han ikke er ligesaa stram paa den modsatte side, fordi
han ikke griber alvorlig og mandig nok om «livsproblemerne».
Slige Spørgsmaal var det af hensigtsmæssighedshensyn vanskeligt at
behandle direkte; derfor var det saa godt at have digterne. De
kunde smugle sin opfatning ind paa folk, hvis de bare greb kraftig
nok om «livsproblemerne». Man skulde næsten tro, at digterne
var en smuglerbande, der lurede det ind i landet, som folk
formentlig havde brug for. Det er en yderste konsekvens af
problemdigtningens standpunkt, et standpunkt, som G. BRANDES er altfor
overlegen en aand til at ville hævde i sin almindelighed, men som
han dog for anledningen synes at være kommen i skade for at
indtage.

BRANDES’S udtalelse var et indlæg i den store strid mellem
«hanskemoral» og «bohéme-umoral», som dengang laa i luften. Et
aars tid efter GARBORG’S samlings offentliggjørelse udkom HANS
JÆGER’S «Frå Kristiania-bohémen», der behandlede Spørgsmaalet paa
sin egen barokke vis. Her manglede ikke den literære dristighed,
der talte ligefrem om disse materier; her var der tvertimod for
meget af ligefremheden, forsaavidt ærligheden i udtalelser paa
mange steder slog over i raahed og brutalitet. Samtidig arbeidede
ogsaa ARNE GARBORG paa en bog, der behandlede lignende emner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free