Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg. 889
sig, egentlig ønsker et Maleri saa stort som hele Paris, for i
sin naturalistiske Iver at faa hele Byen med de 100,000 Bygninger
og 2,350,000 Mennesker ind i det,» — og fortsætter: «Det er noget
af dette, der nu skal gjennemgaaes hjemme, tror jeg; men at løfte
Virkelighed op af Virkelighederne, — det er Kunst.» «Som
Livsafsløring havde imidlertid JÆGER’S Bog sin aller alvorligste
Berettigelse,» tilføier GARBORG belærende. Ja, gudbevar’s, fra
problemdigtningens standpunkt! —
— GARBORG blev vistnok ikke sat under tiltale for sine
«Mannfolk» ; men bogen havde en anden virkning, der i Øieblikket berørte
ham meget ubehagelig: den berøvede ham hans stilling som
statsrevisor. Han var stortinget for yderliggaaende, og ved næste
statsrevisorvalg samlede han ikke nok stemmer; han blev bare
suppleant. Han var altsaa atter henvist til at leve af sin pen, noget,
han aldrig havde følt sig rigtig skikket til, og som han nu havde
saa meget mindre mod paa, som han netop paa dette tidspunkt
stod i begreb med at gifte sig med sin forlovede, den senere som
Oversætterinde bekjendte HULDA GARBORG. — ARNE GARBORG lod
sig imidlertid ikke skræmme; høit oppe i Østerdalen, inde paa
fjeldvidderne østenfor Tønset, havde han i sine statsrevisordage kjøbt
sig en liden hytte, hvori han havde tilbragt sine sommerferier. Her
førte han sin unge hustru op, og her oppe i ødemarken boede de
baade vinter og sommer. Det var et friskt og nervestyrkende liv,
om det end ikke altid var udelt behageligt. GARBORG har selv
skildret det i sin bog «Kollbotten-brev». Det er skildringer af hans«
hus- og familjeliv deroppe paa fjeldvidden, paa enkelte punkter af
en for bynerver noget stødende intimitet, men i regelen prægede af
et saa friskt humor, at man læser om alle disse dagligdagse
Smaating med stor fornøielse. Pragtfulde er skildringerne af den
storslagne natur deroppe. Der er her en magt og en bredde i
foredraget, som gjør GARBORG til en af vore ypperste naturskildrere.
«Kollbotten-brev» udkom høsten 1890. Men allerede aaret i
forveien havde GARBORG udgivet en ny roman «Hjaa ho Mor», og
mellem denne og «Mannfolk» ligger hans skuespil «Uforsonlige».
«Uforsonlige» er vokset frem af den stemning, som den politiske
forfølgelse fra stortingets side satte ham i. Det er forfølgelsen af
den aabne, uforbeholdne meningsudtalelse, det dreier sig om. Stym-
«
Kollbotten-brev».
«Uforsonlige*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
