Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869—1890.
Efter læsningen har man en følelse af at have tilbragt lang tid i en
mørk, lav stue med indestængt luft.
Forholdene er, som sagt, smaa og ligger langt tilbage.
Forbedringer paa agerbrugets og fædriftens Omraader er endnu ikke
begyndt at trænge ind for alvor. Det er ikke frit for, at de vakte
anser slige ting som slaamaskiner og kunstig gjødning for djævelens
skindbarlige paaftmd. Kundskaben er liden, raaheden stor; fristeren
har frit spil med mange; men saa er der en flok udvalgte, som
har reist sig mod ham og tjener herren af al sin evne. Til dem
er det, Enok Haave kommer til at høre. Han begynder med det
forsæt at ville omvende sig og blive et guds barn; men der
kommer altid noget i veien, snart er det en bytur, snart er det et
bryllup, som han er nødt til at deltage i. Det bliver opsat fra dag
til dag, indtil ranglefanten Napoleon Storbrekkes pludselige død
skræmmer ham op, saa han overfaldes af den vildeste djævlerædsel
og i brændende bønner banker paa naadens port uden at kunne
finde fred. Indtil han endelig, forfulgt af de vildeste djævle- og
dommedags-hallucinationer lige til vanvidets rand, pludselig synes,
at han faar tag i en haand med et naglegab i. «Endeleg hadde
Gud forbarma seg. No hadde han fengje Svar! — eit Teikn so
visst, at han aldri turdte tvila. Ein uendeleg Fred strøymde inn i
hans pinte Bryst. Heile hans Hug glødde i Bøn; alt, som i han
var, loga i Bøn; Synd, Angest, Tvil og Naud braana og brann upp
i denne Straum av Eld; han bad kje med Ord, men rred sjølve
sitt heite Hjarta.»
En tid lang har Enok virkelig fred; han indretter sig efter
guds vilje i stort som i smaat, og han er lykkelig, fordi han fuldt
og fast tror, at denne vilje stadig aabenbares ham. Han maa
altsaa høre til de udvalgte, til dem, som djævelens argelist ikke kan
naa. Mindre lykkelig er hans hustru og hans børn; det nye
evindelige læseri og alle de andre ting, han finder paa, plager og piner
dem i aller høieste grad.
Freden er imidlertid heller ikke for hans vedkommende aflang
varighed. Anfægtelserne tager fåt paany; gud vil ikke vide noget
af ham; han har slaaet sin haand af ham; han straffer og
hjemsøger ham uafladelig med sin vrede. Hver eneste modgang — den
være stor eller liden — bliver til en saadan straf fra oven, til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
