Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1869—1890.
ikke en række brede virkelighedsskildringer sammenbimdne af en
psykologisk udvikling. Det er, som bekjendt, en samling
dagbogs-notiser, stemningsudbrud, refleksioner, noterede oplevelser —
tilsyneladende saa tilfældige, som slige notiser i regelen er, men dog
tilsammen givende et billede af en modern mands udviklingshistorie,
en udviklingshistorie fra en tidsalder, som er træt, og som synger
paa sit sidste vers. Der er adskilligt, som tyder paa, at «Trætte
Mænd» tildels er bygget over selvoplevelser. I alle fald er
forholdet til religionen vistnok et gjennemlevet standpunkt for GARBORG’s
vedkommende. Jeg har faaet tag i et ungdomsdigt, der røber dette,
og jeg begaar neppe nogen utilgivelig indiskretion ved her at citere
nogle strofer af det, saa meget mindre som de kaster et interessant
lys over «Trætte Mænd». Digtet heder «En Fritænkers stille
Timer», og her er fem af dets otte strofer:
«Ak, vidste jeg bare en eneste Kvist
At hvile min vaklende Fod paa!
En Grundvold sikker og uden Brist
At bygge mit bævende Bod paa!
Ak, vidste jeg bare den Ting paa Jord,
Som Sindet fik samle og styrke,
En eneste Ting, som var ren og stor
Og måned min Kraft til Yrke!
Ja, var der en Sag, som var værd mit Blod,
PIvor skulde det livsrødt springe,
Hvor skulde jeg juble, naar Tro og Mod
I Kampen hæved mm Bringe.
Jeg slang overbord baade Liv og Lyst
Og takked min Gud for Striden,
Og fik jeg saa der et Saar i mit Bryst,
Da kunde jeg hvile siden.
Nu vimrer min Sjæl i det øde Rum
Og daaner i Tomhedsturnlen.
Jeg er som en Blære af skvættet Skum,
Som Stormen har hævet mod Himlen.
Jeg fryser til Rim og smelter til Vand
Og er ikke nogen af Delene.
Jeg kjender i Sindet den tærende Brand,
Som engang skal pine Sjælene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
