- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
908

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CO8 £*e to sidste tidsrums øvrige forfattere.

BRUUN, den bløde, næsten feminint følsomme KRISTOFER JANSON,
det bevægelige Vestlands-temperament FRITS HANSEN og flere. Det
var en rede, hvor venstrepolitik og andre «folkelige» tendenser havde
en fortræffelig udrugningsanstalt, og modstanderne, specielt
«Morgenbladet», var da ogsaa stadig paa vagt mod Gausdal-folket og gav
snart den ene, snart den anden det glatte lag,, ret som det var.
Men gausdaliternes enighed varede ikke længe. Selve chefen,
BJØRNSON, begyndte snart at skille sig ud. Han blev radikalere og
radikalere; i de politiske Spørgsmaal var der endnu samhold en
stund; men i de religiøse blev schismaet større dag for dag.
BJØRNSON, der i sit digt til JOHAN SVERDRUP havde erklæret, at han
stod «paa barnetroens grund», følte mere og mere, at denne grund
svigtede under hans fødder. Først begyndte han sin bekjendte
kamp rhod djævletroen, og siden førtes han skridt for skridt bort
fra kristendommen mod det konsekvente fritænkeri. CHRISTOPHER
BRUUN blev sin gamle overbevisning tro, medens JANSON indtog en
mellemstilling, der gjorde ham opholdet i Gausdal mindre behageligt.
Efter i 1876 at være bleven bevilget «digtergage» drog han ud paa
en længere foredragsreise, først til Sverige, siden til forskjellige
norske byer og endelig til Nordamerika. I mellemtiden mellem
den første og den anden af disse foredragsturneer havde han
opgivet sin stilling som lærer ved BRUUN’S folkehøjskole. Frå Amerika
vendte han hjem paa sommerbesøg vaaren 1880; rnen Amerika
havde allerede fanget ham saa fuldstændig, at han senhøstes
samme aar drog over paany, og da han et halvt aars tid efter
vendte tilbage, var det kun for at bryde sine høisædestolper op
og gjøre sig færdig til at drage over mod «det fjerne Vesten»

£ •’•-«»V5-SB!

for alvor. Hans religiøse overbevisning havde undergaaet betydelige
forandringer, og om han end ikke, som BJØRNSON, helt havde
opgivet kristendommen, stod han dog ikke længer «paa barnetroens
grund». Han havde sluttet sig til unitarismen, og det var vistnok
med stor personlig tilfredsstillelse, han havde modtaget en
opfordring fra en unitarisk menighed af amerikanske skandinaver om
at slaa sig ned blandt dem som deres præst. JANSON reiste og
tilbragte nu en hel række af aar derover. Det ser ud, som
om han paa dette tidspunkt betragtede sin virksomhed som
norsk digter afsluttet; thi i et brev til stortingets præsident frasagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free