Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De to sidste tidsrums øvrige forfattere.
ROLFSEN en liden samling fortællinger og digte, der bar titelen
«Under Sneen». Titelen var baade karakteristisk og ominøs; det lille,,
smukke lyriske talent, som skjulte sig og undertiden tittede stjaalent
frem i disse strofer og linjer, det havde endnu ikke rigtig frigjort
sin spireevne fra vinterkulde og sne, og det vedblev foreløbig at
staa «under sneen», forsaavidt som ingen lagde videre mærke til
det. — Da den nationale scene i Bergen blev gjenoprettet i 1876,
drog ROLFSEN tilbage til sin fødeby, hvor han blev ansat som
elevinstruktør ved det nye theater. Efter at have opgivet denne stilling
levede han en tid i Bergen som privatiserende lærer og skribent,
indtil han omkring 1890 vendte tilbage til hovedstaden, hvor han
for tiden er beskjæftiget med udgivelsen af en omfangsrig læsebog
for folkeskolen. Som selvstændig forfatter har han blandt andet
leveret et par større dramatiske arbeider. Det første, «En Valkyrie»,
gjorde ikke lykke hverken ved opførelsen i Kjøbenhavn eller i
Kristiania; det andet derimod, eventyrkomedien «Svein Uræd», blev en
succes paa Kristiania theater og oplevede ikke mindre end 59
forestillinger i løbet af et par sæsoner. Det havde paa enkelte punkter,
især i første akt, truffet den norske eventyrstil,f Skjøndt det i sin
helhed var holdt i en altfor mørk tone. Nogen egentlig literær
værdi havde det forøvrigt ikke; det var nærmest en række
tableauer, et forsøg paa at levere et slags nationalt udstyrstykke. Det
bedste var de indlagte sange, der atter stemplede ROLFSEN som det
lille, ikke meget frugtbare og ikke meget betydelige, men ikke
destomindre ubestridelige lyriske talent.
Blandt det ældre kuld maa endvidere regnes brødrene Wilhelm
og Frithjof Foss. Den første af dem (født 1820) har optraadt
som lyrisk digter («Digte» 1877); den anden (født 1830) udfoldede
i begyndelsen af sekstiaarene en ligefrem kolossal produktivitet som
novelleforfatter. Alene i aarene 1861 og 1862 udgav han ikke mindre
end fem novellistiske arbeider, hvoraf de to endog bestod af to
dele. Det var imidlertid en mere omfangsrig end tung literær bagage,
FRITHJOF Foss — eller ISRAEL DEHN, som han kaldte sig paa
titelbladet af sine bøger — førte med sig. Efter at have vakt en vis
opsigt i Øieblikket blev hans frembringelser hurtig glemte for
gedig-nere sager.
— Idet jeg gaar over til- de øvrige forfattere, som har optraadt
Wilhelm
og Frithjof
Foss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
