Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q2O De to sidste tidsrums øvrige forfattere.
samling af sine politiske digte har han iaar udgivet under titelen
«Noreg». Det er fra det politiske standpunkts side den diametrale
modsætning til RANDERS’S politiske digte. — Forøvrigt har PER
SIVLE ogsaa vundet anerkjendelse som fortæller. Født høit oppe
paa en fjeldgaard paa overgangen mellem Voss og Sogn — i
nærheden af den berømte Stalheimsklev — har han i sin barndom
levet fjeldbondens ensomme liv; — det var, før turisttrafiken tog
saa voldsomt opsving dervest — og han har fortalt om dyrene
derhjemme paa den lille gaard med en kjærlighed og forstaaelse, som
ingen har fundet udtryk for siden A. O. VINJE’S dage. En liden
roman, der skildrede forhold i Drammen, hvor han i nogle aar var
redaktør af en venstreavis, staar ikke paa høide med hans øvrige
frembringelser.
I de sidste aar er der ogsaa dukket op andre lyriske digtere
iblandt os. Først kom Nils Collett*Vogt; han debuterede med en
samling kjække, klingende vers, der røbede ikke saa liden
paavirk-ning af HOLGER DRACHMANN. Efter at have aflagt en temmelig
aggressiv visit paa fortællingens Omraade er han atter vendt tilbage
til lyriken og har i sin sidste digtsamling præsteret noget
værdifuldt. Der er livsglæde, livsmod, ungdomskraft og ungdomstrods i
hans sidste digte. Han er livets og livsglædens freidige sanger i en
tid, da alt det sorte og tunge har virket som et rugende mørke i
literaturen. Der er enkelte af hans digte, som uvilkaarlig minder
mig om de hornsignaler, hvormed borgvægterne i WAGNER’S
«Lohengrin» hilser den gryende morgen.
Vilhelm Krag har ogsaa gaaet i skole hos HOLGER DRACHMANN.
Han har ogsaa lært versets musik af den udmærkede danske lyriker;
hans strofer synger og klinger, saa det er en lyst; men nogen
dybere selvstændighed er der endnu ikke i dem. Han er endnu en
ganske ung mand, og ungdommen har jo fra gammel tid privilegium
paa at forholde sig «nachempfindend» til ældre frembringelser. Det
kan hænde — og det har hændt —, at man i et digt af VILHELM
KRAG har følt mindelser om IBSEN’S «Per Gynt», om GOETHE’S
«Faust» og om — gamle fader HORATS’S oder, og ligeledes har
kritiken fremhævet, at der var fuldt op af reminiscentser i et
eventyrdrama, han for et par aar siden udgav. Ja, de videstgaaende
kritikere har endog villet hævde, at det var ad literær omvei, et stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
