- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
925

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

John Paulsen. — Kristofer Kristofersen. 0,25

sonligheder end ham. Der har været enkelte vidnesbyrd om, at
han er bleven bitter. Det vilde være naturligt; men paa samme
tid er det saa forklarligt, at man ikke bør blive bitter paa en
historisk lov. JOHN PAULSEN^S historie — det er de underordnede
talenters historie, de talenters, som er begavede nok til at kunne
udrette noget, og dog ikke saa begavede, at de kan udrette noget,
som staar paa høide med det bedste, tiden kjender. JOHN
PAUL-SEN’S historie som forfatter — det er historien om epigonerne, om dem,
som med færdighed synger de gamle sange om igjen og stadig
drømmer om nye sange — uden at kunne finde melodien. Alle
JOHN PAULSEN’S senere bøger viser, at melodien har han ikke fundet.
Han er en flittig og dygtig skribent; han har ideer, og han er ikke
blottet for form; men alligevel har han aldrig forstaaet at gjøre sig
gjældende — trods hele den lange række af bøger, som han i løbet
af et snes aar har skrevet. Men netop paa grund af al denne
modgang er JOHN PAULSEN en forfatter, som man maa skjænke sin
ubetingede Sympathi.

Kristofer Kristofersen er ogsaa en af de epigoner, som trods
en vis begavelse ikke naaede frem til at blive noget selvstændigt i
literaturen. Han hørte til den FJØRTOFT’ske leir i begyndelsen af
syttiaarene, og efterat han senere var bleven redaktør borte i en
smaaby paa Søndmørskanten, vedblev han at dyrke minderne fra
sine studenterdage. Han var først og fremst journalist, og han
overraskede verden, da han pludselig optraadte med en samling
fortællinger fra den smaaby, hvori han havde levet som redaktør.
Det var en kritisk liden samling, en samling, der ikke lukkede
øinene et eneste øieblik for alt det ravnekrogsagtige i en saadan
liden norsk smaaby og paa samme tid havde humoristisk fylde nok
til at se alt det pudsige i det rette lys. Disse «Ravnekrogsbilleder»
var virkelige «billeder», der gav karakteristiske bidrag til forstaaelsen
af en enkelt del af vort land, der tidligere ikke havde været «under
digterkniven», for at anvende et udtryk, som let kan falde en ind,
naar talen er om den periode, hvori den naturalistiske
problemdigtning dominerede. Senere skrev KRISTOFER KRISTOFERSEN en hel
række af fortællinger, der skaffede ham et vist navn som forfatter,
uden paa noget punkt at give ham den prestige, der kunde bringe ham
frem i første række. Han var en dygtighed som forfatter og dertil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free