Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ungdomsforsøg helt og holdent synes at vilde slaa sig paa den
aller letteste af de lettere genre: «revuen» og «lokalfarcen».
Otto Valseth maa ogsaa nævnes blandt vore theaterforfattere.
Han debuterede med en fortælling, der gjorde lykke. Den hed
«Forskruede». Saa blev han en i den lange række af bergenske
theaterinstruktører, og hans korte ophold bag lamperækken var
vistnok aarsag til, at han slog sig paa dramatisk forfattervirksomhed.
Han har leveret nogle lystspil og farcer, der med større eller mindre
held har gaaet over vore scener. Men samtidig har han ogsaa
fortsat sin produktion som fortæller. Sammen med HOLGER SINDING
redigerer han for tiden en vittighedsavis i Kristiania.
Blandt det aller yngste kuld af forfattere er der endelig et par,
der har vendt sine øine mod scenen, nemlig Hjalmar Christensen og
Vilhelm Krag. Den første synes nærmest at være kritiker, den anden
lyriker. Over HJALMAR CHRISTENSEN’s dramatiske frembringelser
raader der en vis logisk tørhed, en mangel paa livsfylde, en
forkjærlighed for abstrakte principmodsætninger istedetfor menneskelige
livskonflikter. I VILHELM KRAG’S to Smaastykker er derimod alt
lyrik, strømmende og drømmende lyrik; men for det ene stykkes
vedkommende — «De gamles juleaften» — har i alle fald denne
fundet vei til publikums hjerte, og hvem ved, om ikke forfatteren,
saafremt han lærer scenens teknik nærmere at kjende, engang kan
komme til at præstere noget godt paa det lyriske dramas omraade.
I grunden er det noksaa underligt at afslutte en oversigt over
de sidste perioders literatur med en fremtidsveksel paa en dramatisk
lyriker i vorden. Men denne fremtidsveksel, den er udstedt af
udviklingen. Der er klart for enhver, at en literaturperiode for
øieblikket væsentlig er afsluttet, at de gamle literære stormestre
snart har sagt sit sidste ord, at ungdommen vil gaa sine egne veie,
bryde nye baner; men endnu er det ikke klart, om veien bærer
opad eller nedad. Noget stort, kraftigt, epokegjørende talent har
de unge endnu ikke frembragt. De vil nok gjerne tage afstand fra
det gamle, har fuldt op af moderne ideer paa det literære omraade
snart i retning af «psykologisk digtning» á la PAUL BOURGET, snart
i retning af symbolisme og nyromantik; men ingen har endnu
været mand for at finde det forløsende ord og den fængende form.
Døren til det gamle er endnu ikke lukket; døren til det nye er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
