Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede / 5 (1896) Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - I. Den ældste Tid fra 1814 til omtrent 1834

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Geistligheden paa Hauges Tid ikke var saa rationalistisk, ligesom Hauges
og Haugianernes Liv langt fra uden Pletter. Trods disse ulige Domme
om Haugianismen har den alligevel af de Fleste været anerkjendt som et
Salt inden vor Kirke, hvorved den har været bevaret fra Forraadnelse,
indtil bedre Tider oprandt.


Hans Nielsen Hauge.

Medens disse Haugianere gjennem lange Tider førte en tilbageskræmt
Tilværelse, saa at deres opbyggelige Møder kims kom til Faas Kundskab,
levede Geistligheden under ganske andre Forholde. Den theologiske
Uddannelse var vistnok en Tid meget liden. Man havde i Begyndelsen
efter vort Universitets Oprettelse (1811) kun én theologisk Professor,
SVEND BORCHMANN HERSLEB, født 1784, fra 1814 Professor i Theologi
ved vort Universitet. Han har forfattet en Bibelhistorie, der var meget
yndet, især for sit ypperlige Sprog. Senere kom STENER JOHANNES
STENERSEN, født 1789, fra 1818 Professor. Han har forfattet kirkehistoriske
Arbeider og en i sin Tid meget benyttet Religionslærebog for lærde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>