Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - II. Grundtvigiansk Indflydelse fra omtrent 1834 - III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel Orthodoksi, fra omtrent 1850

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haugianerne fik en egen Salmebog istand, hvilken gamle Hauges Søn,
Pastor ANDREAS HAUGE i Skien, udgav. Denne «Hauges Salmebog»
er ogsaa autoriseret til Brug i 1873 og har vundet adskillig
Udbredelse.

I Perioden fra 1834 til henved 1860 udkom ogsaa, som et
Vidnesbyrd om vaagnende theologisk Interesse, de første Tidsskrifter.
Wexels udgav: «Tids-Skrift for Kirke-Krønike og kristelig
Theologi», der udkom fra 1834 til 1839 og udgjør 3 Bind. Senere fra
1846 til 1857: «Theologisk Tidsskrift for den norske Kirke,
udgivet af det norske Studentersamfund ved en valgt
Redaktion» og udgjør 7 Bind. Det første af disse er grundtvigiansk; det
andet er af mere blandet Farve. — Paa samme Tid, som disse Tidsskrifter
udkom, dannede der sig ogsaa omkring i Landet geistlige Foreninger,
hvis Forhandlinger for en Del bleve optagne i Tidsskrifterne. Interessen for
theologisk Diskussion var i kjendeligt Tiltagende, hvilket ogsaa
begunstigedes ved et voksende Liv i Dissentermenighederne. Den
katholske Kirke udfoldede en livligere Virksomhed, og flere af dens her boende
Prester udgav mindre Skrifter til dens Forsvar. En større Udbredelse fik
dog Methodismen, især blandt den lavere Befolkning. Disse og
lignende Sektretninger, saasom Baptister, Mormonere og andre, nødte den
lutherske Geistlighed til mere Studium og mere anstrengt Virksomhed
for at holde Lutherdommen oppe.

III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel
Orthodoksi, fra omtrent 1850.

Det hele Tidsrum i vor Theologis Historie fra 1814, hvilket vi
hidindtil have betragtet, havde ikke sikker, konfessionel Holdning. Hverken
den ældste Tids Prester med deres i Almindelighed tarvelige
Kundskaber i Theologien og heller ikke Grundtvigianerne med deres «kirkelige
Anskuelse» fremholdt, at der kunde være Nødvendighed i at samles om
de lutherske Konfessionsskrifter. Fra Begyndelsen af Femtiaarene
indtraadte der imidlertid en sterk og meget udbredt religiøs
Opvækkelse, ikke blot i Landsbygden, hvor Haugianerne tidligere havde havt
størst Indflydelse, men ogsaa i Byerne, ja netop mest der, og heller ikke
blot blandt de mindre Dannede, men ogsaa blandt de høiere Klasser.
Denne religiøse Vækkelse lignede vistnok i Meget den haugianske.
Ligesom Haugianismen var denne nye Vækkelse trods
manglende Klarhed af overordentlig Betydning og til
uberegneligt Gavn for vort Kristenliv. Mere end den gamle Tids

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ilnolihi/4/0010.html

		Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede / 10 (1896) Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|

III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel Orthodoksi, fra omtrent 1850.

III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel
Orthodoksi, fra omtrent 1850.