- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
11

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel Orthodoksi, fra omtrent 1850

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Geistlighed og tillige mere end Grundtvigianerne betonede disse den
nyere Tids Vakte Omvendelsens Nødvendighed og fremholdt
tillige med Styrke, at der maatte ske en Sondring mellem Guds
Børns og Verdens Børns Væsen og Virkemaade
. Heri lignede
de altsaa de gamle Haugianere. Men der var ogsaa en Forskjel.
Medens Hauges Venner i Regelen havde et tungsindigt og indesluttet,
mørkt Præg, idet de helst hengav sig i Sukke over Synden, fik den
nyere Tids Vækkelse mere og mere en, som de ialfald selv mente,
evangelisk Retning. Det kunde endog hyppigt hænde, at de fordømte
Haugianismen som Lovtrældom, medens de betegnede sig selv som
frigjorte ved Kristus. I Dommen om Middeltingene stode vistnok i Regelen
den nyere Tids Vakte omtrent paa samme Trin som Haugianerne, og de
ventede gjerne af enhver Nyvakt, at han til Vidnesbyrd om sit nye Liv
og sin Glæde i Kristo skulde afholde sig fra saadan Verdslighed som
Dands, Skuespil o. L. En sand Kristen mentes at have tabt Lysten til
Saadant. Men dette hindrede ikke, at den Vakte kunde være glad og
lægge denne sin Glæde for Dagen i et lyst og frimodigt Væsen. De betonede
ogsaa meget sterkt det aandelige Broder- og Søsterskab og lode sig
meget ofte forlyde med, at troende, omvendte Mennesker vidste god Besked
om hverandre, hvorfor der meget snart i Vækkelsens Spor dannede sig
Smaakredse, der mente om sig paa det Nærmeste at udgjøre hvert Steds
eneste sande Kristne. Da disse ikke saa let kunde fraternisere med den
store, uomvendte Hob udenfor, der nok om Søndagene af og til kunde
gaa i Kirke, byggede de for sig selv rundt omkring i By og Bygd, ofte
med store Pengeofre, de saakaldte Bedehuse, hvor de havde sine
Sammenkomster som ecclesiolæ in ecclesia. Det lyse, evangeliske Præg,
som blev disse Vaktes Kjendemerke, gjorde paa Mange Indtrykket af, at
man her havde for sig en renere Strømning i ægte luthersk Aand. Medens
Haugianerne tildels ikke vare fri for en vis falsk Gjerningshellighed og
Trældomsfrygt, bleve disse nyere Vakte betragtede som dem, der netop
fastholdt det ægte lutherske Princip, Retfærdiggjørelsen af Troen uden
Lovens Gjerninger. Derfor vandt Bevægelsen en Tidlang stor Tilslutning
ikke blot blandt mere dannede Folk i det Hele, men lige op til vort
Lands geistlige Ledere, Prester, Biskopper, Professorer, der vistnok ikke i
Et og Alt kunde billige de Vaktes Theorier, men dog i det Hele taget
ansaa Bevægelsen som ægte luthersk og derfor støttede den. Disse
ledende Mænd vare ikke blinde for, at en Retning som denne bar
ukirkelige, separatistiske Spirer i sig, og da tillige, som anført,
Dissenterbevægelsen ved de Tider fik sterkere Fart, stod det for dem som en
Nødvendighed at regulere Vækkelsen og give den kirkelig Holdning og Fasthed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free