- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
21

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - IV. Nyere Retninger fra omtrent 1875

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forkyndelse fra Prædikestolen tildels kommet ind i et nyt Spor,
Den tidligere Tids doktrinære Prædikeform har vist sig mere og mere
blottet for Virkelighedsgehalt, ligesom Tankeindholdet ofte har været for
abstrakt. Adskillige Prædikener ere udkomne, der vække Opmerksomhed
ved deres mere praktiske og tidsmæssige Karakter, saaledes flere af
Pastor J. JANSEN.

En Kjendsgjerning bør man vistnok ikke lukke Øinene for, nemlig
den sterke politiske Strømning i Venstreretning, som især støttes af
Seminarister, Kirkesangere o. L. Landet rundt. Man kan ikke være
blind for, at der i denne politiske Radikalisme gjør sig gjældende en
ubændig Bjørnson’sk Reaktion[1] mod den i forrige Periode gjenoptagne
gamle Orthodoksi, der fra Universitetet har været forplantet til
Seminarierne og der paavirket Sindene temmelig abstrakt og ufrit. Det Princip, at
Religionen strider mod al Fornuft og al Natur, har virket som en
Tvangstrøie paa flere af disse Bondegutter. Medens det kristelige Læresystem
saaledes tildels traadte dem imøde i en for dem usympathisk, afbleget
Skikkelse, næredes Kraftpatriotismen ved Læsningen af de gamle Sagaer,
hvorfra der stod en Damp af frisk Virkelighed lige i Ansigtet paa dem,
en Virkelighed, der greb deres Sind med uimodstaaelig Magt. — Og
det kunde da heller ikke undgaaes, at i Theologien saavelsom i Politiken,
det saakaldte «Høire» kom til i Manges Øine at repræsentere
Stagnation, død Konservatisme, medens «Venstre» repræsenterer Fremskridt,
Liv, Udvikling, — en Opfatning af Forholdet, der volder overmaade
megen Forvirring. Den nærværende Periode maa saaledes i flere
Henseender betragtes som en Gjæringens.


[1]
* Et decideret Brud med Orthodoksien foregik i et lidet Skrift af ham i «Nyt
Tidsskrift», udk. i Særtryk (1887): «Om retfærdiggørelsen. Efter professor Gisle
Johnsons systematiske theologi».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free