Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Af universitetsstipendiat A. Taranger - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Videnskabernes literatur.
gade gjorde ham i 1844 til krøbling og nødte ham til at søge afsked.
Denne blev ham tilstaaet med bevidnelse af kongens tilfredshed med
hans lange og nidkjære tjeneste og med hans fulde gage i pension.
Berg var opdraget i traditionerne fra LANGEBEK’s, SCHØNING’s og
SUHM’s dage. Han var en elev af den danske historiker RASMUS NYERUP
og en ungdomsven af ERICH CHRISTIAN WERLAUFF, der har fortjeneste
ogsaa af den norske historie. Nyerup har et sted kaldet Berg «Norges
Langebek», hvad der er ganske træffende. Thi Berg var væsentlig
samler. Hans kjendskab til norske personer og forhold efter
reformationer var enormt. Men han nedlagde sjelden sin rige kundskabsskat i
udførlige afhandlinger eller overhovedet i egne skrifter; den er kommen
for lyset i form af indledninger og anmærkninger til andres arbeider
eller til aktstykker, som han selv publicerede. Man træffer hyppig hans
kjendte mærke (J. Chr. B.) i «Budstikken» (1821—26) og i «Samlinger
til det norske Folks Sprog og Historie», og naar disse verker rangerer
blandt vore ypperste kildesamlinger, da skyldes det ikke mindst
Justitiarius Bergs bidrag. Høist fortjenstfulde er ogsaa hans personalhistoriske
notitser i JENS KRAFT’s «Topographisk-statistisk Beskrivelse over
Kongeriget Norge» og hans lovhistoriske noter til sønnen F. A. WESSEL-BERG’S
norske reskriptsamling. Blandt hans egne skrifter kan fremhæves
«Historisk Underretning om Landeværnet» (1830).
Justitiarius Berg var en glødende, ja fanatisk patriot. Det træder
frem baade i hans svulmende glæde over fædrelandets frigjørelse og i
hans bitre had til det danske regimente, om hvilket ord som
«nidingsverk» og lignende kraftpatriotiske gloser ikke synes ham for stærke.
Dette træk hos ham har en roligere efterslægt dømt strengt. Men
Berg stod ikke ensom med denne bitre stemning mod den danske
styrelse. Den er oldtidsbegeistringens dybe understrøm, olje til dens
varmende flamme. Danskevældet er den golde forgrund, ved hvilken
det patriotiske blik i hine dage ikke gjerne stanser, men søger videre
hen til sagatidens glansfulde periode, som det blir en livssag for mange
fædrelandssindede mænd at mane frem af glemselen, forat det
gjenreiste Norges sønner kan se sig stærke og varme paa de store fædres
glimrende skikkelser.
Til disse patriotiske historikere hører jern verkseier JACOB AALL (1773
—1844) °g CHRISTIAN MAGNUS FALSEN (1782—1830). Den første lærte i
en alder af 37 aar oldnorsk for at kunne studere sagaerne i grundsproget.
Han bekostede Werlauffs udgave af «Vatnsdølasaga» (1812) og BJØRN
HALLDORSSONS islandske lexikon (1814). Selv oversatte han i J. St.
Munchs «Saga» (1816—20) «Laxdølasaga» og brudstykker af «Njåls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
