Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H o Videnskabernes literatur.
og af Rigsforsamlingen blev i dette Øiemed udvalgt en Lovkommitte.
Det viste sig imidlertid snart, at Tiden ikke var inde til at løse denne
Opgave, uagtet Lovkommitteen blev besat med de dygtigste juridiske
Kræfter, hvorover man dengang raadede. Til at saa lidet udrettedes,
bidrog, foruden Medlemmernes hyppige Vexlen og de Afbrydelser, som
bevirkedes ved flere Medlemmers Deltagelse i Storthingene, ogsaa den
Omstændighed, at det i stor Udstrækning viste sig nødvendigt at ty til
Lovkommitteen ogsaa for at faa udarbeidet Udkast til de forskjellige
Love om specielle Emner, som det fandtes paakrævet at faa istand, og
det, selv om disse Love efter sin Gjenstand ingen Sammenhæng havde
med Lovbogsarbeidet. Det er bekjendt, hvorledes Chr. Krohgs
mangeaarige Arbeide med Kriminalloven ikke bragte noget Resultat, idet
denne dygtige, men af overdreven Ængstelighed plagede Mand vistnok
i Mismod har tilintetgjort sine Udarbeidelser før sin i 1828 indtrufne
Død, og Kriminallovarbeidet fik først Fart, da der dertil i det nævnte
Aar blev nedsat en ny Kommission. «Lovkommitteen» blev derefter
i 1830 besluttet opløst.
Imidlertid var i den sidste Halvdel af Tyveaarene en ny Tid
begyndt at gry. Universitetet fik nye unge Lærerkræfter, først C, WINTHER
HJELM (f. 1797 f 1871 som Høiesteretsassessor), der i 1826 efterfulgte
Lange, og noget senere U. A. MOTZFELDT (f. 1807 ^"1865 som
Høiesteretsassessor) og F. STANG (f. 1808 *f- 1884). Samtidig gjenoplivedes i
1826, under Redaktion af Hjelm, hans Svigerfader Morgenstierne og en
anden Svigersøn af denne, P. C. LASSON (f. 1798 ^1873 som Justitiarius
i Høiesteret) det indgangne «Juridiske Repertorium» under den noget
ændrede Titel «Juridiske Samlinger». I dette Tidsskrift offentliggjorde
Hjelm en Række opsigtvækkende Afhandlinger, hvori han, som Ørsted
i en Recension udtaler, «søgte at nedbryde Meninger, som de
Rets-lærde hidtil have henregnet til de mest afgjorte Sandheder», — noget,
som da heller ikke lykkedes ham, da Ørsted med megen Energi tog
til Gjenmæle. Hjelms Afhandlinger har derfor væsentlig kun Betydning
som et Vidnesbyrd om hans Originalitet, Skarpsindighed og fine
Dialektik, men samtidig ogsaa om den Mangel paa praktisk Blik og
Tilbøielighed til Særmeninger, som var ham egen, og som ogsaa
bevirkede, at hans senere lange Virksomhed som Lovkommissær (hvorom
nedenfor) ledede til saa ringe praktiske Resultater.
Ogsaa Lasson bidrog til «Juridiske Samlinger» flere mindre
Afhandlinger, Førstegrøden af den omfattende og flittige
Forfattervirksomhed, som denne anseede Jurist i sit lange og virksomme Liv
udfoldede. Tidsskriftet gik imidlertid ind allerede i 1830 efterat have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
