Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Videnskabernes literatur.
bekjendt faa Aar efter af økonomiske Grunde forlod den videnskabelige
Bane for at blive Advokat, fra hvilken Stilling han i 1845 gik over i
Kongens Raad. Først, efterat han i 1880 var fratraadt som
Statsminister, greb han atter Pennen, og man fik i den ufuldendte Afhandling i
«Norsk Retstidende» for 1883 «Om den kongelige Sanktionsret efter
Norges Grundlov» et nyt Vidnesbyrd om hans sjeldne Evner som
exegetisk Forfatter og om det store Tab, den norske Retsvidenskab
led ved, at han saa tidlig forlod den videnskabelige Bane.
Hvad Videnskaben tabte
i Stang, skulde den
imidlertid faa erstattet i hans
Jævnaldrende A. M. SCHWEIGAARD
(f. 1808 f 1870 som
Professor), der i 1835
efterfulgte ham som
Universitetslærer. Schweigaards Navn
staar maaske endnu for de
Fleste som det største, den
norske Retsvidenskab har at
opvise, og han er i ethvert
Fald ubetinget den første
Repræsentant for den
videnskabelige Retning, han
tilhørte, og som lige til de
sidste Decennier har givet
den norske Retsvidenskab
sit Præg. Sit Syn paa
Retsvidenskabens Opgave og
Methode har han fornemmelig
udviklet i en i dansk
«Juridisk Tidsskrift» for 1835
indtagen Afhandling om Retsvidenskabens Tilstand i Tyskland. I denne
Afhandling, der var Frugten af et længere Studieophold i Udlandet,
drager han stærkt tilfelts mod den samtidige tyske Retsvidenskab,
saavel mod den under SAVIGNY’S og EICHHORN’S Førerskab opblomstrende
historiske Skole, som mod den filosofiske Retning, der ved Siden deraf
fremdeles bredede sig. Uagtet hans Bedømmelse af disse Retninger
ikke kan frikjendes for megen Ensidighed, turde det dog vise et rigtigt
Blik for de Krav, som først og fremst maatte stilles til Datidens
juridiske Videnskab, naar han i Modsætning dertil priste den ’nøgterne
Fr. Stang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
