Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabernes literatur.
ved at henvise dels til den større Interesse, som fra Tiden omkring
1860 vises Retshistorien, og dels til den større Rapport med Udlandets
Retsforskning, som omtrent fra samme Tid indtræder, og som især i
de sidste Aartier har øvet en særdeles befrugtende Indflydelse,
fornemmelig i dogmatisk og systematisk Henseende. Naar vore hjemlige
juridiske Forfattere fra Aarhundredets første Halvdel kun i en saa liden
Udstrækning fæstede sin Opmærksomhed paa Udlandets Retslitteratur,
var dette i stærk Modsætning til det af Ørsted givne Exempel, og selv
om man tager billigt Hensyn til den Begrændsning, som
Nødvendigheden af først og fremst at tilveiebringe for de Studerendes Behov
afpassede Fremstillinger af vor gjældende
Ret i saa Henseende paalagde, feiler
man dog neppe ved at antage, at
ogsaa den nedsættende Dom, som
Schwei-gaard havde fældet over Samtidens
tyske Retsvidenskab, paa Grund af den
’ store Indflydelse, han øvede, har
bidraget sit til denne Afsondring. Ogsaa
den ringe Interesse, som vistes
Retshistorien, der iøvrigt heller ikke just var
Ørsteds stærke Side, tør vistnok have
lignende Aarsager. Paa dette Felt var
det Historikerne (P. A. MUNCH og R.
KEYSER), som gik i Spidsen, og
Juristerne fulgte først senere efter. Foruden
Brandt maa for den ældre
Retshistories Vedkommende særlig nævnes E.
HERTZBERG (f. 1847), Forfatter af «Det
norske Aristokratis Historie indtil Kong Sverres Tid» (1869) og
«Grundtrækkene af den ældste norske Proces» (1874), som, efter senere i nogen
Tid at have været Professor i Statsøkonomi, i de sidste Aar atter har
gjenoptaget sin retshistoriske pForfattervirksomhed. Den senere
Retshistorie har navnlig været behandlet af L. M. B. AUBERT (f. 1838 f 1896),
af hvis herhenhørende Skrifter særlig kan nævnes en Afhandling om
«Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret» i
«Norsk Retstidende» for 1872, «De norske Retskilder og deres
Anvendelse» i ste Bind (1877) og «Grundbøgernes Historie i Norge, Danmark
og tildels Tyskland» (1892). For den offentlige Rets Vedkommende
maa derhos mærkes den fortrinlige Fremstilling af Norges Statsforfatnings
Historie indtil ’1814, som indeholdes i det i 1866 udkomne første Bind
T. H. Aschehoug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
