Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o Videnskabernes literatur.
holdte nordiske Juristmøder, ved hvilke en Række videnskabelige og
Lovgivningsspørgsmaal har været optagne til fælles Drøftelse af de 3
Landes første juridiske Kræfter. Foruden det rent videnskabelige
Udbytte, som disse Møder har bragt, har de ogsaa givet Stødet til det
Fællesarbeide til Tilveiebringelse af ensartede Love for de 3 Lande,
hvis Frugter foreligger i Vexellovene af 1880, Lovene om Varemærker
og om Handelsregistre, Firma og Prokura samt de nye Søfartslove.
Som en Frugt af de nævnte Møder maa ogsaa betegnes den af norske,
danske og svenske Forfattere (for Norges Vedkommende: Aschehoug,
Hertzberg, G. Gram og H. Vogt) istandbragte Fremstilling af de 3
Landes offentlige og private Ret, som indeholdes i den nu paa det
nærmeste afsluttede «Nordisk Retsencyklopædi».
En Fremstilling af Retsvidenskabens litterære Historie vil kun give
et meget ufuldkomment Billede, hvis den ikke tillige omhandler
Lovgivningen. Ikke alene giver denne Retsvidenskaben det Stof, som den skal
behandle, men der vil i Forarbeiderne til de vigtigere Love ofte være
indeholdt betydningsfulde Bidrag til Emnets videnskabelige Behandling.
Hertil kommer, at i et lidet Samfund som vort vil det i stor
Udstrækning være nødvendigt til Lovarbeiderne at anvende de Mænd, som
ved sin Stilling som Universitetslærere er særlig kaldede til at være
Bærere af den rent videnskabelige Produktion. Der fremkommer herved
den Synderlighed, at denne ofte vil være forholdsvis ringe i de Perioder,
hvor Lovgivningsarbeiderne drives med størst Kraft. Skjønt Pladsen
ikke tillader med nogen Nøiagtighed her at fremstille vor Lovgivnings
Historie siden 1814, bør den dog ikke ganske forbigaaes i Taushed.
Ovenfor er allerede nævnt, hvorledes den i 1814 til Opfyldelse af
Budet i Grundlovens § 94 om Udarbeidede af en ny civil og kriminel
Lovbog nedsatte Kommitte ikke magtede at fuldføre sit Hverv, saa at
den i 1830 blev opløst, efterat en ny Kommission («Lovkommissionen»)
var nedsat for at udarbeide Udkast til en Kriminallov. Omtrent samtidig
blev Hjelm antaget til at udarbeide Udkast til en Civillovbog, ligesom det
senere overdroges ham sammen med Lovkommissionen tillige at
udarbeide Udkast til Proceslov. Medens Lovkommissionen i Løbet af faa
Aar fik i Stand det Udkast til en Kriminallov, som, efterat være bleveii
revideret, ligger til Grund for Kriminalloven af 1842, gik det mindre
heldigt med de øvrige Arbeider. Hertil bidrog bl. A. ogsaa, at man
snart atter begyndte at bebyrde Hjelm og Kommissionen med
Udarbeidelsen af særskilte Lovforslag, tildels endog om ganske uvedkom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
