Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nye retning Algorithmikerne og det gamle regnebrets tilhængere
Abacisterne, viser der sig sikre spor hos os til en begyndende brug af
de arabiske tal. Dog maa vi naturligvis medgive, at en saadan
begyndende brug maa kunne forudsættes at være indtraadt noget tidligere,
end vi strengt taget kan paavise. Hvorledes nu end dette er, saa er
det ialfald sikkert, at vor ellers saa righoldige og ret forskjelligartede
gamle norrøne bogskat kun opviser ét eneste arbeide af mathematisk
indhold, lagmanden Hauk Erlendsøn’s († 1334) «Algorismus», en
endda for sin tid noksaa snau og kortfattet regnebog i de «indiske»
tal, ifølge Eneström og Cantor væsentlig en oversættelse af et lignende
arbeide af Pariserscholastikeren, den engelskfødte Johannes de Sacrobosco (John Holywood).
Efter foreningen med Danmark og fornemmelig efter reformationens
indførelse samledes efterhaanden alle aandelige nervetraade i Kjøbenhavn.
De faa og enkeltstaaende exempler paa selvstændig lærd forskning,
som man fra nu af af og til støder paa i Norge, indskrænker sig
gjennem lange aarhundreder væsentlig til, hvad en eller anden i sin
fjeld- eller fjordbygd halv begravet nidkjær præstemand kan søge at vinde ud af
sine fristunder, ved at bruge sine øine eller for at holde sine
universitetskundskaber vedlige.
Antageligvis har de færreste af disse hjemmestudier naaet frem til
literaturen. Endnu mindre af det, som er naaet frem, berører
naturvidenskaberne, saaledes som eksempelvis de naturhistoriske optegnelser,
vi skylder Peder Clausen Friis. I hvert fald gives der intet efterladt
arbeide, som kan berette, at mathematiken nogensinde har været
nogen ensom landspræst til trøst eller tidsfordriv.
Det er heller ikke let at se om der paa nogen norsk latinskole
helt til Christian IV.s tid har været givet nogen slags mathematisk
undervisning. I det under Peder Plade’s auspicier udgaaede
synodaldekret af 1546 sees ingen andre fag at være paalagt latinskolerne end
latin, religion samt sang og musik. Imidlertid forekommer inden
aarhundredets udgang arithmetica, geometria, ja endog astronomia udtrykkelig nævnt som fag ved flere danske skoler,
saa der er jo en mulighed for, at noget lignende kan have været tilfældet ogsaa for
enkelte norskes vedkommende. Meget sandsynligt er det ikke; de faa
oplysninger, som for tiden er tilgjængelige, røber for det meste alene
de norske skolers yderst fattige og elendige kaar. De evige krige og
landets afsides beliggenhed i det hele og navnlig dets fjernhed fra
hovedstaden og dens indflydelse forklarer ogsaa dette tilfulde.
Under Christian IV gjøres der et kortvarigt forsøg paa at indføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
