Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y g Videnskabernes literatur.
havde to mænd truffet hinanden, af hvis Sympathi og fælles bestræbelser
de betydeligste resultater skulde fremgaa. Grelle blev den bedste
aandelige støtte, Abel kom til at eie; han vurderede fra første stund det
umiddelbare geni i ham, og gjorde endog alt for at knytte ham fast til
Berlin, tilbød ham saaledes selve redaktionen af sin journal.
Dermed var egentlig den lykke gjort, Abel overhovedet opnaaede.
Længer end til tilbud, han ikke turde modtage, kom han aldrig. Hans
pietet for hjemmet, hans pligtfølelse overfor fædrelandet, som kostede
hans reise, hans ængstelse for sin fattige familie gjorde, at han aldrig
vovede at tænke paa at modtage noget af disse ærefulde hverv, som
kanske, naar alt var kommen til alt, kunde være blevet hans lands
stolthed og hans fattige families bedste støtte.
Han udfoldede nu en rastløs virksomhed. Paa et fjerdingaar havde
han seks arbeider færdige. To af dem var banebrydende, hans noget
omarbeidede afhandling om femtegradsligningen og hans
fundamentalundersøgelse om den binomiske række. Han skrev paa fransk, og
Grelle oversatte. Sine hvilestunder nød han blandt sine norske
reise-kamerater og svang saaledes med færre sorger end nogen tid ellers i
sit liv mellem sine to tilværelser, den trods sin ungdom ansete og store
mathematiker og den trods sin abstrakte lærdom barnslige, livsglade
student.
Dette liv varede 5 maaneder. I mårs 1826 brød den lille norske
koloni op fra Berlin og tog mod syden. Abel gik over Dresden, Wien,
Tyrol og Norditalien til Paris, hvor han ankom i juli og blev til aarets
udgang. Pariseropholdet var ikke paa langt nær saa behageligt, som
Berlineropholdet havde været. De store franske mathematikere var lidet
tilgjængelige. Der var ingen erstatning hverken for Grelle eller for den
trofaste norske vennekreds, han havde forladt. Maleren GORBITZ var
den eneste, han noget jævnere omgikkes med af landsmænd. Derfra
skriver sig det smukke, milde, venlig vemodige portræt i tusch, som
ligger til grund for alle billeder af ham. Men han arbeidede utrættelig.
Det gjaldt fornemmelig redaktionen af en stor afhandling, hvori han
vilde nedlægge frugterne af sit studium over de elliptiske funktioner.
I oktober maaned var afhandlingen færdig, og blev tilstillet Akademiet.
Abel knyttede selv de største forventninger til den. Han anede ikke,
at han ved overleverelsen til Akademiet begrov den, saa den ikke
skulde se dagens lys før lange tider efter hans egen død. LEGENDRE
og CAUCHY fik i opdrag at bedømme. Den første havde vist Abel en
flygtig velvilje, den anden havde neppe værdiget ham et blik paa
arbeidet, da han havde forsøgt at vise ham det. Cauchy, lederen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
