Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. y9
franske mathematiske videnskab, legitimitetens fornemme stordignitær,
var langt fra at ane, hvor nær han i mathematikens historie skulde
staa knyttet til denne forlegne, fattige unge fremmede. Bjerknes
antager, at ogsaa Abels anden store afhandling over elliptiske funktioner,
’.<Recherches sur les fonctions elliptiques» er paabegyndt i Paris.
Henimod slutningen af Abels ophold i Paris begyndte
bekymringerne at taarne sig op om ham. Hans reisekasse var paa heldingen,
saa han maatte skrive til Holmboe om laan, men fremtiden i hjemmet
saa mørkere ud. Med reisekassen var faktisk hans offentlige
understøttelse overhovedet forbi, og det var ikke sagt, at hjemmet havde
raad til eller brug for ham. Hjemveien lagdes i en naturlig længsel
efter Grelle og hans Sympathi over Berlin, hvor denne gjorde de sidste,
men forgjæves anstrengelser for at holde ham tilbage. Udpaa vaaren
var han igjen hjemme, for at ta kampen op med fattigdommen og
samtidig se at holde skridt med udviklingen og faa trykt sine arbeider
saa godt det lod sig gjøre. Foreløbig var han nærmest henvist til at
give manuduktioner og gjøre gjæld.
Det aar, som begynder med hans hjemkomst, er uden
sammenligning det tungeste i hans liv. Næringssorger og nedspændthed ved at
ombytte udenverdenen, hvor han i Berlin i det mindste havde fundet
en anerkjendelse og tillokkende tilbud, som langt overtraf hans egne
beskedne forventninger, med det lille tarvelige Ravnekrog, Kristiania
dengang var, og vore smaa og fattige nybyggerforhold i det hele, som
ikke stillede ham noget i udsigt. Dertil spændingen over aldrig at
høre noget fra sin store til det franske Akademi indleverede
prisafhandling, og endelig den nervøsitet, hvori efterretningen pludselig
satte ham om, at han havde en medbeiler, JACOBI, som ogsaa holdt
paa at trænge ind paa de samme enemærker, de elliptiske funktioner,
hvor han havde saameget uudgivet, hvis prioritet han maatte sikre sig.
Den sidste omstændighed var forsaavidt heldig, som den nødte ham til
en forceret redaktion og trykning af sine nye ting. Der opstod en høist
mærkelig kappestrid mellem de to rivaler, som førtes dels i «Crelles
Journal», dels i «Astronomische Nachrichten».
De prioritetsspørgsmaal, som i anledning heraf har reist sig for
mathematikens litteraturhistorikere, har oftere været drøftet, saaledes af
LEJEUNE-DIRICHLET, KONIGSBERGER og senest og grundigst af Bjerknes;
De har altid og mere og mere afgjort tilkjendt Abel førsteopdagerens
ret paa alle omtvistede punkter. Det eiendommelige ved de vekslende
offentliggjørelser fra Jacobi og Abel kan kort betegnes saa, at Abel gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
