Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. 89
Efter sin hjemkomst fra udenlandsreisen i 1857 kombinerede han
en tid ifølge sin forskjelligartede uddannelse de to stillinger som den
netop nyansatte professor Kjerulfs amanuensis ved den mineralogiske
samling og som lærer i mathematik ved den militære høiskole (efter
Broch). I 1861 blev han konstitueret og i 1863 virkelig lektor i anvendt
mathematik som Hansteens efterfølger i dette fag. Tre aar senere
ombyttedes lektortitlen for samtlige lektorposter med professortitel.
En væsentligere forandring i hans stilling indtraadte, da Broch i 1869
gik ind i det Stang’ske ministerium. Det var endelig lykkedes Bjerknes
aaret i forveien, trods skrivekrampe og en paa mange maader nedbrudt
helbred, at kjæmpe sig frem til sin første afgjørende seir i sine
hydro-dynamiske studier, idet han havde fundet løsningen af Dirichlets problem
for et vilkaarligt antal kugler og faaet sin anelse bekræftet, at der
mellem kuglerne opstod vekselvirkninger, der havde fjernvirkningskræfters
karakter. Men disse lærde studier var ikke i den da raadende
«praktiske» retnings smag, og idet han modstræbende gav efter for tryk af
enkelte af sine kolleger, forlod han sit egentlige fag, mekaniken, og lod
sig udnævne til Brochs eftermand i den rene mathematik. Sine
hydro-dynamiske studier fortsatte han imidlertid, trods vedvarende legemlig
skrøbelighed, og under nye skuffelser, idet det viste sig vanskeligere,
end han havde ventet, at forfølge sin seir. Blandt det virvar af
vekselvirkninger, hvis existence han havde paavist mellem sine kugler, søgte
han stadig forgjæves at udskille specielle klasser, som kunde sidestilles
fuldstændig med naturens f jern virkninger. Ligefuldt lykkedes det ham
dog at bringe den rent mathematiske bearbeidelse af problemet til et
foreløbigt afsluttende resultat i 1871.
I 1875 kom endelig det definitive gjennembrud, idet det lykkedes
ham ved nærmere diskussion af de analytiske resultater, som han
forlængst var i besiddelse af, at udskille de efter ham opkaldte
kraftfænomener, som fremkommer mellem kuglerne, naar de oscillerer eller
pulserer i Vædsken, og erkjende den til et vist punkt gjennemførbare
analogi mellem disse og de elektriske og magnetiske kraftvirkninger.
Disse opdagelser, som betydelig udvidedes i aarene 1879 °S 1881,
vakte den største opmærksomhed, dels ved de smukke og uventede
fænomeners simpelhed og nyhed, dels ved de elegante experimenter,
hvormed han fremlagde det for den store europæiske offentlighed ved
den elektriske udstilling i Paris i 1881 og efter indbydelse aaret efter
i London og flere steder, men fremfor alt ved det mægtige indlæg, de
leverede for muligheden af en tilbagevenden fra fjernvirkningsfysiken
til de ældre tiders mere oprindelige og enkle forestillinger. Bjerknes’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
