Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
QO Videnskabernes literatur.
medarbeider i de første endnu mere ufuldkomne forsøg var Prof. O. E.
SCHIØTZ samt cand. real S. SVENDSEN; senere fandt han en fortrinlig
hjælper i sin søn, da student, nu professor i mekanik og fysik ved
Stockholms høiskole VILHELM BJERKNES, hvis skarpsindighed og
experi-mentelle talent her feirede sine første smukke seire.
Professor Bjerknes, hvis hydrodynamiske arbeider gjennem disse rent
fysiske forsøg fjernede sig noget fra sin oprindelige rent deduktive
karakter, har i de senere aar igjen vendt tilbage til den mathematiske
behandling af problemerne. Deraf er dog endnu intet nyt offentliggjort.
Ved siden af dette hovedarbeide har Bjerknes en stor fortjeneste
af sine grundige studier over Abels liv og udviklingshistorie, nedlagt i
forskjellige afhandlinger, hvoraf «Niels Henrik Abel. En skildring af
hans liv og videnskabelige virksomhed» (Stockholm 1880) med sin
betydelig forøgede franske oversættelse (Paris 1885) er den vigtigste og
overhovedet en af de vigtigste personlige monografier i vor literatur.
Ogsaa Bjerknes’s akademiske foredrag og deres methode stiller ham
i modsætning til hans robuste forgjænger Broch. Han viser sig heri
som en fin efterfølger af Cauchy og Dirichlet, hvis forsigtige
ræsonnementer han overalt gjennemfører i sine udviklinger og beviser.
Derimod har han for sit vedkommende indskrænket noget omfanget af de
mathematiske discipliner ved universitetet.
Den første, som efter Abels tid afgjort, med liv og sjel og med
stort heid kastede sig over den rene mathematik, var PETER LUDVIG
MEYDELL SYLOW, født i Kristiania (1832), søn af daværende ritmester,
senere Statsraad TH. v. AV. SYLOW. Som de fleste Kristianiagutter af
god familie paa sin tid gjennemgik han først borgerskolen og kom
derfra ind paa kathedralskolen. Læreren i mathematik, adjunkt ODEN, var
kundskabsrig, men gammel og upraktisk som pædagog. Sylow lærte
forresten godt af ham, men var af de faa udvalgte, som dette hændte
med. Et tilfælde bragte ham til at gaa videre paa egen haand og
lægge sig efter høiere mathematik. Hans søstre fik lov til at læse
privat fysik. Det fag havde man som bekjendt ikke paa latinskolerne
dengang. Vakt gjennem- dette søstrenes overtag begyndte Sylow at rette
Spørgsmaal til sin far. Men denne, som holdt paa selvhjulpenhed i det
længste, henviste sønnen til MARBACH’S tyske fysikalske lexikon, og hvad
ikke det forklarede ham, maatte han søge sig besked om i VEGA’s
bindstærke mathematiske haandbog. Dennes gammeldagse, lidet korrekte
ræsonnementer rettede han selv, saa godt han kunde, naar de ikke
tilfredsstillede hans kritiske sans. Paa denne maade erhvervede han i en
ung alder en sjelden evne til selvstudium af vanskelige mathematiske emner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
