Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik. 95
siden forlod dette mangeartede travle arbeide og blev prest. Sønnen
har tydelig arvet den samme virksomhedstrang, praktiske sans og
alsidighed.
Efter nogle aars skolegang i Fredriksstad, hvor hans interesse og
evner for mathematik tidlig brød frem, saa han benyttede den
anledning, garnisonsbyen gav, til at søge videre uddannelse hos stedets
officerer, kom han til Kristiania og blev student 1854 samt realkandidat
1859. Samme aar vandt han kronprinsens guldmedalje for sin
afhand-handling: «Om Cirklers Berøring», senere udgivet som
universitets-program. Geometrien blev dog ikke hans fag, heller ikke den rene
mathematik overhovedet. Da han, samtidig som Sylow, fik
reisestipendium, lagde han sit hovedarbeide paa mekanik og maskinlære for efter
sin hjemkomst at overtage lærerposten i sidstnævnte fag ved den
militære høiskole. Samtidig var han (til 1867) lærer ved krigsskolen og
fik senere tillige mekaniken ved høiskolen. Den rationelle mekanik var
saaledes hans lærefag, men sine egne videnskabelige forskninger rettede
han heller ikke umiddelbart paa dette felt, men derimod ind paa de
til da af mathematikerne saagodtsom ubetraadte gebeter, hvor det gjælder
de kemiske kræfters mekanik. Og her kom han — i forening med
daværende lektor P. WAAGE — til resultater, som har gjort epoke.
Disse, hvoraf de første allerede offentliggjordes i videnskabsselskabet i
1864, nedlagdes i et universitetsprogram «Sur les affinetés chimiques^,
(1867). Samme aar blev Guldberg universitetsstipendiat og to aar efter
Bjerknes’s eftermand som professor i anvendt mathematik.
Guldberg har maattet gjøre samme erfaring som de fleste af vore
lærde: Selv paa fremmed sprog nytter det lidet at publicere noget
herhjemme. Et kort uddrag af de hovedsaglige resultater, indtaget i
det franske instituts ^Comptes rendus », reddede de vigtige opdagelser fra
at oversees. Den nu sædvanlig efter opdagerne (med tysk udtale af
Waages navn) benævnte kemiske massevirkningslov var et resultat dels
af talrige experimenter, dels af et heldigt og korrekt angrebspunkt for
den mekaniske theori. Temmelig snart skulde lovens rigtighed bekræfte
sig; 1869 falder JULIUS THOMSEN’S thermokemiske forsøg i Kjøbenhavn.
Flere forskere var efterhaanden dels fra experimentets, dels fra rationel
vei begyndt at komme ind paa lignende tankegang. Men de norske
forskeres prioritet er fuldt anerkjendt, og i den mekanisk-fysiske opfatning
af kemien, som nu er trængt helt ned til lærebøger, helliges herefter et
vigtigt kapitel i disse til den Guldberg-Waage’ske lov.
Paa grænsen mellem kemi og fysik er det overhovedet, Guldberg
bevæger sig ogsaa i sine uden medarbeiderskab offentliggjorte studier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
