Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Elling Holst: Mathematik.
97
om sit egentlige kald og led under dette, da han under sit noget
spredte studium pludselig vaktes til bevidsthed om sin selvstændige
skaberkraft ved at komme i berøring med værker af moderne geometri
(ca. 1867).
Det omslag, som herved skeede, og den pludselige aabenbaring for
ham selv og verden af et mægtigt vaagnende geni hører til de
eien-dommeligste tildragelser i videnskabens historie. Neppe et aar efter er
Lie allerede en stor kraft i sin videnskab, en af dem, man begynder
at følge med stor opmærksomhed. Hans udvikling gjennemløber ogsaa
med en rivende fart de mærkeligste faser. Efter at have debuteret med
en høist original imaginærtheori, som allerede bærer det tydelige
præg af hans gjennemtrængende
blik for det væsentlige og
grundtankerne i de mathematiske love,
og som indbragte ham et
reisestipendium (1868) og efter hans
hjemkomst (1871) stillingen som
universitetsstipendiat, fulgte slag
i slag en produktion, som i
mængde og rigdom paa nye og
originale ideer uvilkaarlig fører
tanken tilbage paa Abel.
Udgangspunktet var den moderne
geometri, og hans greb ned i
denne var saa dybt og
bestemmende for ham, at hans senere
rent analytiske og algebraiske
nysyn gjennem aarrækker egentlig
fra først af er geometrisk anskuet.
J medfør af en udvikling parallel med den, tiden iøvrigt har
gjennemgaaet, har han i sin senere produktion mer og mer afstreifet den
geometriske forrn og iklædning og ladet det være sig magtpaaliggende at
lade de rent algebraiske sandheder springe ud af rent algebraisk
grundbetragtning. Den moderne geometri var i Norge dengang neppe kjendt
af navn. Saavidt jeg har kunnet opspore, findes der før Lies tid kun
et lidet skrift, som kan henføres til den nemlig: OTTO G. D. AUBERT
(1809—38): Echantillon d’une analyse sfherique. (1833.) Til alle Lies
store fortjenester af videnskaben ellers maa derfor ogsaa føies den at
bringe sit land å jour paa dette vigtige punkt.
Under sin udenlandsreise modtog og gav Lie kraftige impulser. I
7 — 111. norsk literaturhistorie (videnskabelige del).
Sophus Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
