Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Botanik. Af dr. philos. Olav Johan-Olsen - Botanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Olav Johan-Olsen: Botanik. Ioc
Dette blev dog afhjulpet, da stortinget i 1880 bevilgede et
extraordinært professorat til den før nævnte Blytt den yngre.
AXEL GUDBRAND BLYTT er født i 1843 °g fulgte allerede som ung gut
med paa sin faders exkursioner. Han har indsuget kjærlighed til planterne
rent ud sagt med morsmelken. Ikke længe efter, at han (17 aar gl.)
var bleven student, døde hans far. Han blev da (1863) ansat som
konservator. I 1873 blev han universitetsstipendiat. Ved faderens død
var som nævnt dennes «Norges Flora» ufuldendt. Axel Blytt tog nu fåt paa
dette store arbeide. Ved hjælp af faderens manuskripter og talrige egne
undersøgelser udgav han nu i 1874 2det bind og i 1876 3dje bind
af dette fundamentale værk. Senere har han udgivet flere supplementer,
bl. a. ogsaa en række fortegnelser over fundne soparter, især rustsoppe,
brandsoppe og slimsoppe.
Hans andet hovedværk er «Forsøg til en Theori om
Indvandringen af Norges Flora under vexlende regnfulde og tørre Tider»
først trykt i «Nyt Magazin for Naturvidenskaberne» 1876 og lidt
senere paa engelsk som særskilt bog. Denne bog, som ved sin
fremkomst vakte en stor og berettiget opsigt baade her og end mere i udlandet,
er egentlig kun indledningen til en lang serie afhandlinger, som Blytt
efterhaanden har udgivet om samme emne. Herunder har han imidlertid
lidt efter lidt forladt botanikens grund og begivet sig ind paa geologisk,
palæontologisk Omraade, hvor vi rene botanikere har vanskelig for at
træffe nogen dom. Hans theorier har vakt baade opsigt og modstand.
I sin «Indvandring af Norges Flora» paaviser Blytt, at vi her i
landet har flere grupper planter, som maa være indvandrede til forskjellige
tider. Først den arktiske, som er den ældste, paa fjeldene langt nordpaa.
Saa er der to grupper af indenlandsplanter, som altsaa liker tørt, varmt
veir (de boreale og subboreale), dernæst er der to grupper, der liker
fugtigt klima, kystplanter (atlantiske og subatlantiske), og tilslut en, som
ikke er bundet til noget bestemt veirlag.
Blytt mener, at disse grupper er indvandrede til forskjellige tider,
i perioder med forskjelligt veirlag, fugtigere og tørrere. Forskjellen
behøver ikke at have været saa betydelig, men dog saa stor, at der har
været forskjel i nedbørmængden.
At der har været slige afvekslende perioder, mener Blytt kan
paavises af mange grunde, først og fremst dog ved studiet af torv myrerne.
Graver man igjennem de store torvmyrer, finder man, at de
bestaar af afvekslende lag mose (sfagnum) og stubbelag af trærødder, med
andre ord, at der afvekslende har været myr og skogbund, at altsaa
myren afvekslende har været fugtig nok til, at mosen har overgrod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
