Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Botanik. Af dr. philos. Olav Johan-Olsen - Botanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabernes literatur.
skoven, og derefter tør nok til, at skoven har kunnet vokse og sætte fast
rod. Dette skyldes efter Blytt klimatændringer og ikke lokale aarsager.
Efter myrerne at dømme har der været to tørrere og tre fugtigere
perioder, hver med sine særegne planter, altsaa svarende til de
ovennævnte seks plantegrupper, hvoraf to forlanger fugtighed, de tre tørrere
klima, mens den ene (subarktiske) ikke foretrækker nogen af delene.
Sine theorier om disse afvekslende perioder (ca. 1.0 ooo aar paa
hver) har han ført videre, idet han mener, at mange formationer (f. eks.
strandlinjer, terrasser o. 1.) skyldes disse afvekslende fugtighedsperioder.
Aarsagerne til perioderne søger han i astronomiske love (jordaksens
vekslende stilling bl. a.).
Han gaar som sagt her saa langt tilbage — flere millioner aar —,
at det for botanikere uden specialkundskaber er lidt vanskeligt at følge
ham i hans senéte afhandlinger. Mange synes, at hans slutninger er
vei dristige*, men hvorom alt er, hans synspunkter er baade originale
og har givet anledning til nyttig strid.
Som universitetslærer har Blytt havt stor indflydelse baade ved
sine exkursioner som ved sine udmærkede forelæsninger. I modsætning
til Schiibeler har han ivrig fulgt med i tiden, og som leder af exkursioner
er han uovertræffelig. De fleste nulevende botanikere er hans elever, og
alle skylder væsentlig hans lærerige exkursioner og forelæsninger
inter-1-essen for sit fag.
JOHANNES MUSÆUS NORMAN (født 1824) har ogsaa i en længere
.aarrække studeret botanik med et større aarligt stortingsstipendium.
Hans hovedværk er «Norges arktiske Flora», hvoraf to store bind
er udkommet. Han har skrevet flere plante-anatomiske arbeider (^Quelques
observations de Morphologi végétale», 1857) og en del om sop samt en
række om lavarter.
Af de yngste botanikere har Wille, Johan-Olsen og Brunchorst
været de mest produktive forfattere.
JOHAN NORDAL FISCHER WILLE er født i 1858, blev student 1875.
Allerede i barnealderen nærede han stærk forkjærlighed for naturfagene,
især for botaniken. Faderen var læge og gaardbruger, saa Wille havde
.allerede som smaagut god leilighed til at tilfredsstille sin lyst. Efter
eget opgivende har Darwins værker vistnok i høi grad bidraget til at
vække hans naturvidenskabelige sans. Før han tog artium, fik han
anledning til at deltage i professor (daværende universitetsstipendiat)
Blytts exkursioner med de studerende. Lige efter artium begyndte Wille
at studere udelukkende botanik og allerede da særlig algerne. Hans
første afhandlinger handler om algerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
