- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
124

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineralogi og geologi. Af professor I. H. L. Vogt - Mineralogi og geologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det nys oprettede universitet, Posten blev besat med JENS ESMARK.
(1763—1839), som tidligere havde været lektor i mineralogi, fysik og;
chemi ved det ovenfor omtalte bergseminarium paa Kongsberg, og som
havde erhvervet sig et vist videnskabeligt ry, navnlig ved en paa tysk
offentliggjort beretning om en mineralogisk reise gjennem Ungarn,
Siebenbüirgen og Banatet (1795); videre havde han ogsaa gjort sig fortjent
ved opdagelsen af det nye mineral datolith, ligesom han ogsaa var den
første, som paaviste kromjernsten i vort land. Af Esmarks øvrige
arbeider kan nævnes hans studier over «noritformationen» (1825),
omhandlende de paa mange steder i vort land saa udbredte
gabbrobergarter; det af Esmark foreslaaede navn «norit» — efter Norge — har
senere faaet fast borgerret inden den videnskabelige nomenclatur, om
end med nogen anden begrænsning end oprindelig af Esmark tilsigtet.
Ogsaa kan paapeges, at Esmark allerede i begyndelsen af i82o-aarene
udtalte den opfatning, at vort land maatte have havt en istid, hvilken
Esmark vistnok troede at kunne henlægge til urtiden, medens den i
virkeligheden fandt sted i det sidst foregaaende geologiske tidsrum.

Esmarks første elev og overhovedet den første, som tog bergexamen
ved Kristiania universitet, var den senere saa bekjendte BALTAZAR
MATHIAS KEILHAU (1797—1858), der allerede under sin studietid,
sammen med Chr. Boeck (senere professor i fysiologi), havde «opdaget»
Jotunheimen, der tidligere, udenfor de nærmestboendes kreds, havde
været et fuldstændigt terra incognita i vort land. Efter et par
aars studieophold i udlandet blev Keilhau, som var en af vor
verdensbekjendte mathematiker Abels nærmeste omgangsvenner, og som efter
Abels tidlige død giftede sig med dennes efterladte forlovede, allerede
i 1826, endnu ikke 30 aar gammel, ansat som lektor i
«bergvidenskaberne», med forpligtelse til «at foretage videnskabelige reiser i
fædrelandets mindre undersøgte egne, saalænge dette maatte ansees nyttigt
og nødvendigt», senere rykkede han op til professor og stod i denne
stilling til kun nogle faa dage før sin død. Keilhau var en meget
produktiv forsker, som inden sin samtid nød en meget høi anseelse, og
som maa siges at have lagt det første mere indgaaende grundlag for
det geologiske studium af vort hele land. Foruden hans mange
geologiske beskrivelser over de forskjellige dele af landet, fra Finmarken til
Kristiania, skal vi her nævne hans studier over landets stigning og over
Jordskjælv i vort land. Videre indlagde han sig betydelig fortjeneste
ved sin deltagelse i den bekjendte kommission af 1833 for Kongsberg
sølvverk; denne kommissions for en væsentlig del af Keilhau forfattede
indstilling ansees endnu at være en rettesnor for driften af det gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free