Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineralogi og geologi. Af professor I. H. L. Vogt - Mineralogi og geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
verk. Ogsaa havde Keilhau en væsentlig andel i den nye berglov, af
1842, der for de ved midten af aarhundredet existerende forholde maa
siges at have været et mesterverk.
Keilhaus hovedverk var det store, paa tysk skrevne «Gæa
norvegica», som — med bidrag af nogle af hans medarbeidere — udkom
i tre hefter (1838—50), paa over 500 sider stort folioformat. Dette
arbeide indeholder bl. a. ogsaa de første forsøg til geologiske
oversigtskarter for det hele land; desuden et med beundringsværdig dygtighed
udført specialkart over det hele Kristianiafelt (Mjøsen—Kristiania—
Langesund).
Keilhau var en ypperlig stilist og en udpræget logiker, videre ogsaa
-en ganske dygtig iagttager, — men han manglede det for en mineralog
og geolog fornødne chemiske fundament, og derfor blev han oftere i
sine hypothetiske geologiske betragtninger ført fuldstændig paa vildspor;
navnlig gjælder denne bemærkning hans bekjendte hypothese, at der
skulde finde sted en slags overgang (transmutation) mellem
Kristianiafeltets skifere, kalkstene og sandstene paa den ene side og de
sammesteds optrædende (eruptive) graniter, porfyrer osv. paa den anden.
Sammen med Keilhau maa vi omtale hans nære ven og
medarbeider K. F. BØBERT (1804—69), oprindelig en tysk bergmand, som i
ung alder kom op til vort land som bestyrer af Modums blaafarveverk,
og som senere blev direktør for Kongsberg sølvverk. Bøbert, som blev
gift med mathematikeren Abels søster, og som strax blev nøie indforlivet
i de nye forholde — saaledes valgtes han, endskjønt født udlænding, i
en session til storthingsmand for Kongsberg —, skylder vi flere meget
gode fremstillinger af de geologiske forholde paa Modum og Kongsberg,
navnlig om de saakaldte «falbaand», hvilken oprindelig i Norge
opstaaede benævnelse forlængst er gaaet over i den internationale
nomenclatur.
Til Modums blaafarveverk, som i 1830- og 1840-aarene blev drevet
i meget stor stil, kom der noget senere end Bøbert ogsaa op en
anden ung tysk bergmand, TH. SCHEERER (født 1808), som strax
tiltrak sig opmærksomhed ved forskjellige chemisk-mineralogiske studier,
og som et par aar efter Esmarks død blev dennes eftermand som lektor
i metallurgi ved universitetet (1841). Scheerer, som var en meget
alsidig og kundskabsrig mand og ved siden deraf en genial forsker,
leverede under sin ansættelse ved Kristiania universitet en hel række
fortrinlige arbeider, navnlig af chemisk og mineralogisk, tildels ogsaa af
geologisk og metallurgisk indhold. Ved disse sine mange og tildels
opsigtsvækkende studier erhvervede han sig i sit hjemland en saa høi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
