Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineralogi og geologi. Af professor I. H. L. Vogt - Mineralogi og geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eiendommelige, men aldeles misvisende forestillinger om, at mineralriget
skulde kunne deles i klimatiske zoner, saaledes som tilfældet er med
dyre- og planterigerne, — var forøvrigt nærmest kjendt som en af vort
lands dygtigste bergmænd og overhovedet som en fremstaaende
personlighed; ved hans død satte Welhaven ham et smukt eftermæle ved
mindedigtet «Ved bergmester Strøms baare».
Af øvrige bergmænd kan nævnes den hovedsagelig som metallurg
bekjendte bergmester M. W. SINDING (1811—60), videre bergkandidaterne,
myntmester C. H. LANGBERG (1811—88) og den senere bergmester
C. H. N. MEJDELL (født 1822), som i 1850-aarene leverede forskjellige
geologiske afhandlinger om Kongsbergtrakten.
Af ganske betydelig interesse var nogle studier over isbevægelsen
under den store nordiske istid, som blev fremlagte i slutten af
1850-aarene af Keilhaus mangeaarige amanuensis, senere forstmester I. C,
HØRBYE (født 1815); videre kan vi ogsaa nævne et par palæonthologiske
arbeider, over trilobiter og graptolither, af den allerede ovenfor omtalte,
meget alsidige CHR. BOECK, som var professor i fysiologi og
veterinærvidenskab, men som blandt meget andet ogsaa syslede noget med
palæonthologi; det førstnævnte af disse arbeider blev offentliggjort i
Keilhaus «Gæa», det sidstnævnte som universitetsprogram.
Af udenlandske geologer, som i denne periode leverede vigtige
bidrag til Norges geologi, kan særlig omtales den engelske geolog
R. MURCHISON, som var tilstede ved det bekjendte naturforskermøde
— hvor ogsaa L. v. Buch, Berzelius og dansken Forchhammer
fremmødte — i Kristiania 1844, og som var den første, der gav en
inddeling af Kristianiafeltets silur (med devon); videre kan vi ogsaa
henlede opmærksomheden paa nogle ganske indgaaende beskrivelser af de
norske ertsforekomster, af de franske forskere DAUBRÉE, DELESSE og
DUROCHER og den tyske mineralchemiker RAMMELSBERG; ogsaa kan
nævnes en udførlig reiseberetning af P. GAIMARD og forskjellige
specialarbeider, særlig over de nu saa bekjendte strandlinjer i Alten, af A.
BRAVAIS, hvilke to franske forskere deltog i et fleraarigt togt (1838—40)
i de nordlige farvande af den franske korvet «La Recherche».
Her kan vi ogsaa omtale den engelske geolog og bergmand D,
FORBES, der oprindelig kom til landet som bestyrer af Espedalens
nikkelverk, og som dels alene og dels i fællesskab med den nedenfor nævnte
Tellef Dahll offentliggjorde flere mineralogiske og geologiske studier
angaaende norske forholde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
