- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
133

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kemi. Af kemiker Arnold Backe - Kemi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kemi.


Af kemiker Arnold Backe.

Den kemiske videnskab har ikke mange repræsentanter i vort land.
Den første professor i kemi ved vort universitet var Jens Jacob
Keyser
, der tillige var professor i fysik. Han var professor 1814—44.
Hans efterfølger blev Moritz Christian Julius Thaulow (født 1812).
Han var tidligere, fra 1839 af, lektor ved universitetet. Han har skrevet
flere kemiske afhandlinger (hvoraf kan merkes en om sukkersyren),
udgivet en veiledning i kvalitativ kemisk analyse og leveret mange
populære avisopsatser om kemiske emner. Han døde 1850, blev efterfulgt
af en indkaldt tysker, dr. philos. Adolf Strecker (født 1822), der før
havde været assistent ved Liebigs laboratorium i Giessen. Ved vort
universitet virkede han til 1860, da han blev professor i Tübingen,
senere i Würzburg. Han har under sit ophold her udført en række
organisk-kemiske arbeider, der findes offentliggjort dels i
Videnskabsselskabets skrifter, dels er udgivet som universitetsprogram for 1854.

Streckers efterfølger blev daværende universitetsstipendiat Peter
Waage
(født 1833, stipendiat 1858). Det, der har gjort professor Waages
navn mest bekjendt, er hans theoretisk-kemiske arbeider. Allerede i
1859 offentliggjorde han i «Nyt Magazin for Naturvidenskaberne» en
af handling om «De surstofholdige syreradikalers theori», for hvilken han
erholdt kronprinsens guldmedalje. Hans betydningsfuldeste arbeide er
imidlertid hans, sammen med professor C. M. Guldberg udgivne, studier over
den kemiske affinitet («Études sur les affinités chimiques»,
universitetsprogram 1867). Dette emne var ikke videre behandlet siden
aarhundredets begyndelse, da den franske kemiker Berthollet opstillede sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free