Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tid og fik sig derfor overladt efter kgl. resolution af 23 februar 1815
et stykke udenfor Akershus fæstnings sydlige mur, og lod her på
Vippetangen opføre et lidet ottekantet træskur, som interimistisk
observatorium, der blev taget i brug mai samme år og var forsynet med et
middelmådigt passageinstrument af Ahl i Kjøbenhavn, hvilket senere blev
erstattet med et bedre af Sisson. Foruden dette instrument havde
Norges første observatorium et pendelur, forfærdiget af ovennævnte A.
Pihl, en sekstant og en liden refraktor fra Troughton samt et kronometer
af Arnold (nr. 132) — alle disse instrumenter havde Hansteen fået
udlånt af prof. Esmark (kronometret blev senere kjøbt af universitetet
og er nu på observatoriet) — og desuden som udlånt fra universitetets
fysikalske kabinet et speilteleskop, der var forsynet med et
objektivmikrometer af Short (engang havde det tilhørt prof. Bugge i
Kjøbenhavn). I 1819 indkjøbte Hansteen en sekstant fra Troughton og
anskaffede et kviksølvpendelur fra Urban Jürgensen i Kjøbenhavn. (En tid
før dette ur kom — Hansteen beklager sig i «Astron. Nachr.» nr. 9 over,
at det efter 5 års forløb endnu ikke var kommen —, måtte han nøie sig
med et ur med træpendel af Jahnson i Kjøbenhavn.) På Hovedøen
havde Hansteen opstillet et meridianmerke. Med disse instrumenter gik
Hansteen straks igang med at bestemme Kristianias polhøide dels ved
circummeridian-observationer af solen, dels ved at måle høiden af
polarstjernen, og opnåede værdier, der fuldt ud hævder sin plads ved siden
af de senere fundne; thi hvad Hansteen udtalte om Bohr som observator
kan med endnu større styrke anvendes på ham. Men da Hansteen
efter datidens forhold boede temmelig langt fra observatoriet (madam
Niemanns gård i Rakkergaden, senere kaldet Pilestrædet. Huset, der
nu går under navnet Peckelgården, står endnu på hjørnet af Pilestrædet
og Keysersgade, men haven med sit havehus er væk), bestemte han
også polhøiden af sin bolig, der lå nøiagtig i observatoriets meridian,
for at kunne tage sine observationer hjemme, når det faldt ubeleiligt at
gå helt ned til Vippetangen. Længden, der tidligere var bestemt af
prof. Holm ved observation af formørkelsen af 2 Jupiter-drabanter i 1761
og 1769 og af løitnant Rieck ved 6 andre observationer af samme art
i 1780 (prof. Holm havde også bestemt Kristianias bredde i 1761, og
dette var senere gjentaget af Pater Hell under dennes gjennemreise i
anledning af Venuspassagen 1769), men da disse sidste afveg mere end 37s
fra de af Holm fundne værdier, fandt Hansteen det nødvendigt, at
Kristianias længde i forhold til Paris eller en anden første-meridian blev
nærmere bestemt. På sine reiser til Kjøbenhavn i 1817, 1822 og 1827
førte han derfor kronometer Arnold med sig, og ved at observere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
