Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stjernebedækninger, solformørkelser og Jupiter-drabanternes formørkelse —
observationerne blev meddelt i «Astr. Nachr.» og beregnet af Wurm —
fik han længden af Kristiania i forhold til Rundetårn i Kjøbenhavn
bestemt med en usikkerhed af ca. 1s. Men det var ikke blot
beliggenheden af Kristiania, Hansteen fandt sig forpligtet til at bestemme.
Altid når han var ude på reise, hvad enten han besøgte Pihl på Vang
(1816) eller gjennem Telemarken drog til Bergen (1821), benyttede han,
så ofte leilighed gaves, sin sekstant og sit medbragte kronometer til at
kontrolere de gamle karter, der som oftest viste sig at være mindre
rigtige.
Hansteen har i denne tid leveret flere astronomiske bidrag til
«Astr. Nachr.». Af disse bør især fremhæves hans i bd. 6 foreslåede
methode til ved hjælp af polarstjernen og en stjerne i dens vertikalplan
at bestemme tiden, en methode, der senere er bearbeidet videre af
Bohnenberger, og som i den senere tid ved Døllen har vundet en vis
navnkundighed. Fra denne tid er også hans to lærebøger i astronomi.
Den første, der omhandler en del af den sfæriske astronomi, er uden.
titelblad og uden slutning (bogen stanser med side 208), og den anden,
der er kontratrykt og indeholder den teoriske astronomi, danner vel
tilsammen det pensum, Hansteen gjennemgik til andeneksamen; nogen
embedseksamen, hvortil astronomi hørte som fag, eksisterede da ikke,
og det var først i Hansteens sidste tid, at der blev knyttet astronomi
til den i slutten af 5o-årene indførte reallærereksamen.
Foruden disse arbeider var Hansteen stadig optaget af sine
magnetiske studier, der bragte ham til på statens bekostning 1828—30 at
foretage sin berømte reise til Sibirien. Da han kom tilbage herfra, fik
han udvirket, at der blev bygget et tidsmæssigt observatorium på det
nogle år i forvejen fra Sollie indkjøbte grundstykke — høidedraget
langs Drammensvejen blev indvundet fra bymarken, og i 1833 var
bygningen såvidt færdig, at Hansteen den 23 september kunde flytte
ind på observatoriet, men først i det følgende år kunde han gå igang med
at opstille instrumenterne. Observatoriets nuværende instrumentforråd
er bleven anskaffet dels ved dets anlæg, dels senere ud gjennem
årene. Det består af en meridiancirkel fra Ertel i München, objektivet
er fra Fraunhofer og Utzschneider og har en åbning af 108 mm.
Cirkelen er delt fra 3’ til 3’ og kan ved hjælp af 4 nonier aflæses på 2";
dette instrument er anbragt i observatoriets østre fløi. Meridianmerket
er opsat på Lindøen. I observatoriets tårn har det i 1840 anskaffede
ækvatorial fra Repsold i Hamburg (med et objektiv af 118 mm. åbning)
sin plads. På høidedraget ved Drammensvejen i øst for det magnetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
