Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1815—62 såvel til Kristianias som Trondhjems polhøide bidraget til at
bringe hans navn ud til alle lag i samfundet.
Blandt Hansteens mange forskjellige astronomiske afhandlinger er
den mest bekjendte hans beregning af, når Stiklestadslaget havde stået.
Hansteen fandt i uoverensstemmelse med traditionen, at den formørkelse,
som sagaen ved at berette om indtraf, da Olaf faldt, havde fundet sted
31 august 1030 og ikke 29 juli. Dette arbeide, som blev udført efter
opfordring fra historikerne, og som først er trykt i «Samling til det
norske Folks Sprog og Historie» I og II og senere optrykt på tysk i
«Astr. Nachr.-Erg.heft.» 1849, har havt ikke liden betydning for
historien og astronomien. Thi gjennem dette arbeide blev opmerksomheden
henledet på de i de historiske annaler optegnede meddelelser om
tidligere under historiske begivenheder stedfundne formørkelser. Hvis
disse var indtrufne samtidig med de opskrevne historiske tildragelser,
vilde man derigjennem få de sikreste bestemmelser for, til hvilket år
disse var at henlægge. Og for astronomien vilde man derigjennem, at
stedet, hvor formørkelsen var seet, også var angivet, få værdifulde
bidrag til nærmere og skarpere bestemmelse af månebanens elementer og
da især den ujevnhed, som benævnes: månens sekulære acceleration.
Hvad nu Stiklestad-formørkelsen angår, har den vundet en vis
navnkundighed derved, at det gjennem de senere historiske undersøgelser er
bleven godtgjort, at traditionen, som henlagde Olafs fald til 29 juli, var
korrekt, sagaen derimod ikke; thi denne, der er skrevet omtrent 100
år efter Olafs død, har henlagt begge begivenheder, slaget ved
Stiklestad, der stod den 29 juli, og den totale solformørkelse, der gik over
Værdalen 31 august, til samme dag, muligens for at få istand et
analogon til, hvad der berettes fra Kristus’ korsfestelse. En historisk
formørkelse i ordets egentlige forstand har denne ikke været.
Hansteen, der døde på observatoriet 15 april 1873, blev i 1857,
efterat han året i forvejen havde feiret sit 5o-års embedsjubilæum,
fritaget for at holde forelæsninger og tog i 1861 sin afsked. Hans
arvtager i stillingen var hans mangeårige medhjælper på observatoriet, C.
Fearnley, der i 1857 blev udnævnt til lektor, efterat han samme år havde
afslået kaldelse til Kjøbenhavn, og overdraget at holde de ordinære
forelæsninger over astronomi ved universitetet.
Carl Fredrik Fearnley (født 19 december 1818 på Fredrikshald)
blev efter at have afsluttet sine universitetsstudier i 1844 samme år ansat
som Hansteens assistent ved det astronomiske og magnetiske
observatorium og udfoldede herunder en betydelig virksomhed, hvorom de
forskjellige bind af «Astr. Nachr.» vidner. I den første tid var han mest optaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
