- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
158

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foruden de her nævnte arbeider deltog Fearnley ligetil det sidste
i mere aktuelle observationer t. eks. af kometer, stjernebedækninger under
de totale måneformørkelser 4 oktober 1884 og 28 januar 1888. Venus’
indtrædelse på solskiven 6 december 1882 observerede Fearnley fra
Kompasfjeld ved Egersund. Hans deltagelse i den europæiske
gradmåling skal omtales nedenfor. Her skal kun tilslut nævnes, at han efter
Hansteen overtog redaktionen af almanaken, som han udgav i 2
udgaver (den søndenfjeldske til Kristianias polhøide og den nordenfjeldske
til Trondhjems polhøide) fra 1863 til 1891 foruden en nautisk almanak
fra 1864 til 1892.

Fearnleys sidste observation var i anledning af den påtænkte
bestemmelse af længdeforskjellen mellem Fuglenes ved Hammerfest og
Kristiania, men Fearnley kunde kun en dag, den 8 august 1890,
udføre sine observationer, der, som han selv har noteret, blev foretagne
«under forøvrigt lidet opmuntrende forhold». Men trods den lidende
tilstand, hvori han befandt sig, og som den næste dag kastede ham på
dødsleiet, hvorfra han ikke mere skulde reise sig, viste den senere
beregning, at den skarphed, som altid udmerkede Fearnleys observationer,
heller ikke denne gang udeblev.

I nær sammenhæng med Fearnleys studier over forbindelsen mellem
kometer og stjerneskud står den af ham i 1859 foreslåede prisopgave:
om kometernes gjennemsnitlige bevægelsesretning er forskjellig fra solens
egen bevægelse, når det forudsættes, at de ikke oprindelig har tilhørt
solsystemet, inden de når solens attraktionssfære. Opgaven blev løst af
daværende cand. min. Henrik Mohn, der fandt ved benyttelse af 173
godt bestemte kometbaner fra 1092 til 1859, idet han udelod alle de
kometer, hvis ekscentricitet er mindre end 0,967, at middelretningen af
disse 173 kometbaners skjæringslinjer grupperer sig om længden 2° 18’
og bredden + 10° 16’, at denne danner næsten en ret vinkel med
solens bevægelsesretning, samt at dens årlige tilbageskriden er 6 gange
større end jevndøgnpunkternes. Mohn fik universitetets guldmedalje for
dette arbeide og ansattes 1861 som observator. 1860 var han bleven
universitetsstipendiat i astronomi og holdt som sådan forelæsningerne
over astronomi til andeneksamen, til han 1866 udnævntes til professor
i meteorologi. På observatoriet udførte Mohn de nødvendige
tidsbestemmelser, observerede kometer, beregnede den magnetiske deklination
i Kristiania for 1842—62 og deltog i 1864—66 som trigonometrist i
gradmålingens arbeider. Mohns meteorologiske arbeider i denne tid og
end mere senere vil blive omtalt under meteorologien.

Fearnleys efterfølger som direktør for observatoriet og professor i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free