- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
165

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. J. Nielsen: Meteorologi.

165

i Florents, og i løbet af de følgende femti aar blev disse instrumenter
ogsaa indført i de andre store kulturlande.

De første overleverede veirnoteringer i Norge findes i
skibsjournaler fra slutningen af det syttende aarhundrede. Det er ganske
naturligt, at det var vore sjømænd, som her kom til at gjøre
begyndelsen. Beskrivelser af enkelte naturmærkværdigheder med tilhørende
udtydninger, skikkede til at sætte den overtroiske masses fantasi i
bevægelse, har vistnok existeret ogsaa hos os paa den tid, ialfald finder
man adskilligt af den slags i Danmark, hvorimod man først i det
attende aarhundrede støder paa, at videnskabelige nordmænd har
beskjæftiget sig med saadant, der falder ind under meteorologiens
om-raade.

I 1724 finder vi en afhandling, trykt i Halle, af J. C. SPIDBERG,
«Om nordlysets egenskaber og aarsager». Spidberg var født i 1684
og var fra 1710 kapellan hos sin fader, prest i Spydeberg. Efter
dennes død blev han feltprest, men opgav kort derefter sin prestelige
virksomhed for en tid og begav sig til udlandet for at forøge sine
kundskaber. Her synes han at have gjort naturvidenskaberne til
gjenstand for sit studium, deriblandt, hvad vi nu vil kalde meteorologi.
Han skal i Holland have udgivet en afhandling «De causa et origine
venterum» og, som nævnt, en afhandling i Halle om nordlyset. Den
sidste blev dog ikke trykt før, efterat han var vendt tilbage til Norge,
hvor han i 1721 blev prest og senere biskop i Christiansand. Under
sin virksomhed her vides han ikke at have fortsat sine meteorologiske
studier, hvorimod han har arbeidet paa det geografiske Omraade; han
har saaledes udarbeidet karter over 3 af rigets stifter og et grænsekart.
Ligeledes har han leveret beskrivelse af et par Jordskjælv i Norge.
Han døde i 1762.

En anden nordmand, der ligeledes under sit ophold i udlandet
synes at have beskjæftiget sig med meteorologiske sager, var MATTHIAS
GRØN. Født i Christiania 1709 reiste han 1731 til udlandet for at
studere medicin og opholdt sig i Rinteln (Hessen) hos professor J. H.
Fiirstenau. Denne mand, der selv var meteorologisk interesseret, synes
ogsaa at have bibragt sin elev interesse for dette fag. Der findes fra
den tid to afhandlinger af Grøn, begge paa latin, om meteorologiske
emner. Den ene har den lovende titel: «Novuni circa aeroscopiam
ten tam en y quo ex gravitate et elasticitate aeris omnes ejus motiis derivantur».
Efter sin tilbagekomst virkede Grøn som praktiserende læge i Christiania,
uden at det kan sees, at han mere har beskjæftiget sig med
meteorologiske ting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 5 16:31:56 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilnolihi/4/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free