Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. J. Nielsen: Meteorologi. 167
skrevet et par kortere afhandlinger af meteorologisk indhold, nemlig:
«Betragtning over Jordluftens Beblandelse med fremmede Materier og
det Forhold som Mængden af de fremmede Partikle omtrent maa have til
de rene Luftdeles Antal» og «Betragtning over Luftens almindelige
Temperatur», begge offentliggjort i «Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter».
I 1765—70 har FR. CHR. HOLBERG ARENTZ* anstillet
nedbør-maalinger i Bergen, vistnok de første her i landet. I «Kjøbenhavnske
Selskabs Skrifter XI» redegjør han for resultatet af disse ligesaavel som
for grunden til, at der i Bergen falder saameget mere regn end andre
steder i Europa, hvor man paa den tid havde kjendskab til
nedbør-mængdens størrelse. Arentz er gaaet frem med stor nøiagtighed, og de
•erholdte resultater stemmer derfor godt med den senere tids
nedbør-maalinger dersteds.
Imedens ingen af de foregaaende egentlig kan kaldes meteorolog,
idet deres beskjæftigede med meteorologien kun mere leilighedsvis har
fundet sted, maa vi derimod kunne bruge denne benævnelse om den
følgende, JOHAN NIKOLAI WILSE.
Født i Lemvig paa Jylland 1736 og med theologisk examen fra
1756 underholdt Wilse sig en 10 aars tid som huslærer og forfattede
herunder et par topografiske beskrivelser. Da han i 1768 blev prest i
Spydeberg, gav han sig strax ifærd med at indsamle materiale til en
nøiagtig beskrivelse af sit sogn, hvortil ogsaa dets klimatiske forhold
var at regne. Han foretog derfor daglig meteorologiske observationer,
som det lader til i begyndelsen kun kl. 9 formiddag i sommerhalvaaret
og kl. 10 i vinterhalvaaret, hvilket er ganske gode observationstider for
kun én gangs observation om dagen. Senere har han nok fundet flere
ganges observationer nødvendige for at kunne erholde paalidelige
middelværdier for døgnet og har foretaget sine aflæsninger og noteringer
baade morgen, middag og aften.
Resultatet af de første 10 aars observationer har han paa en
udmærket grei og oversigtlig maade offentliggjort i sin «Spydebergs
Beskrivelse», der udkom i Christiania 1779. Til sammenligning med sine
temperaturmedier anfører han lignende for Søndmøres vedkommende
efter Strøms observationer dersteds. Da Strøm selv ingen
maaneds-medier har offentliggjort, kan man forstaa, at disse to lærde har staaet i
forbindelse med hinanden.
Endvidere anstiller Wilse sammenligninger med temperaturerne i
Upsala, Kjøbenhavn, Berlin, Paris og Pondichery i Ostindien.
* Se side 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
