Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j H 2 Videnskabernes literatur.
Hansteen omgikkes i tyveaarene med den tanke at faa sat igang
regelmæssige observationer i de forskjellige dele af landet, — en plan, som
vistnok vilde have lykkes ham, da interessen for saadanne i den tid
var bleven meget udbredt — hvis ikke hans store Sibiriereise og hans
senere berømte arbeider paa det jordmagnetiske felt var kommen
hindrende iveien.
Først efterat det astronomiske observatorium var bleven bygget,
og man der havde faaet et heldigt sted for meteorologiske undersøgelser,
begyndte Hansteen at optage sine meteorologiske arbeider. Frå 1837
satte han igang ved observatoriet en lige til den dag idag fortsat
række iagttagelser af luftens tryk og temperatur, vindens retning og
styrke samt skydækket og himmelens udseende, hvortil senere ogsaa
kom maaling af nedbøren. Observationerne foretoges først fire, men
fra 1838 fem gange daglig.
De timevise iagttagelser fra Akershus blev af Hansteen underkastet
en udførlig bearbeidelse og resultaterne publiceret i «Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne» 1842 under titel «Bidrag til Bestemmelse af
forskjellige Constanter for Christiania». Observationerne havde dog ikke
været saa gode, som ønskeligt kunde være, hvorfor Hansteen fandt det
fornødent ved observatoriet at sætte igang en ny række timevise
observationer fra november 1841 til juni 1843 og fra 15de august 1846 til
samme dag 1847. Paa grundlag heraf blev der foretaget en endelig
beregning af temperaturens og lufttrykkets daglige periode i Christiania,
hvilket Hansteen offentliggjorde i en afhandling: «Meteorologiske
Constanter for Christiania» i «Stockholms Kgl. Vetenskabsakademiens
Hand-lingar» 1850.
Den interesse for meteorologiske iagttagelser, som i tyveaarene var
bleven udbredt her i landet, havde givet stødet til hyppigere anskaffelser
af barometre og termometre; men de iagttagelser, som blev anstillede
paa forskjellige steder, var dels udførte med saa ufuldkomne instrumenter
og dels foretagne ganske planløse, saa de blev uden nogen værdi. De
eneste, som fortjener at nævnes, er de temperaturrækker, der blev tagne
af de russiske konsuler i Hammerfest og Vardø samt af kommandanten
paa det sidstnævnte sted. Denne foretog i tidsrummet 1840 til 1852 fire
gange daglig iagttagelser af temperaturen og vindens retning og styrke.
I femtiaarene synes interessen for meteorologien hos os at have tabt
sig; men netop paa denne tid var den i Vesteuropa kommen ind i et
nyt stadium. Efter Le Verriers forslag havde meteorologien taget
telegrafen i sin tjeneste og kom derved til at spille en ganske anden rolle
i det praktiske liv end tidligere. Da Norge i slutningen af femti–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
