- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
173

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. J. Nielsen: Meteorologi. j^?

aarene havde skaffet sig et telegrafnet, var det ganske naturligt, at et
land med saa stor kyststrækning og saa mange interesser knyttede til
sjølivet kom til at henvende sin opmærksomhed paa den betydning,
der laa i meteorologiske meddelelsers kundgjørelse ved telegrafens hjælp.
Ifølge en kongelig resolution blev fra 1861 regelmæssige iagttagelser
af lufttryk, temperatur, fugtighed, vind, veir og sjøgang anstillede ved
kysttelegrafstationerne: Sandøsund, Mandal, Skudesnæs, Aalesund og
Christiansund. Morgenobservationerne fra disse steder blev daglig
telegraferede til de kystbyer, som abonnerede paa dem. Dertil kom
ogsaa telegrammer fra Sverige.

Den videnskabelige side af meteorologien repræsenteredes fremdeles
af det astronomiske observatoriums mænd. Hansteen udgav i 1861 en
afhandling: «Lufttrykket ved Havets Overflade» i «Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne», og hans eftermand professor FEARNLEY
offentliggjorde i 1865 observatoriets lange observationsrække 1837 — 63 samt
det følgende aar: «Meteorologiske Iagttagelser paa fem Telegrafstationer
ved Norges Kyst 1861—62».

Den raske udvikling, som meteorologien fik i de større kulturlande,
aabenbarede almenheden her i landet det utilfredsstillende i den
nuværende ordning med meteorologiske observationer uden videnskabelig
ledelse og kontrol. Det astronomiske observatorium havde hverken tid
eller arbeidskraft at afse i den udstrækning, som meteorologien fordrede,
og tanken paa et eget meteorologisk institut laa derfor nær. Der blev
nedsat en komite af tre universitetslærere samt telegrafdirektør Nielsen
og havnedirektør Roll for at tage denne sag under behandling, og
efter denne komites, af det akademiske kollegium optagne forslag blev
der af Storthinget i 1866 besluttet oprettelse af et meteorologisk institut
og en professorpost i meteorologi, hvis indehaver skulde være leder af
institutet. Den 28de juli 1866 faldt der kongelig resolution for
institu-tets oprettelse, og samtidig blev observator Mohn udnævnt til professor
og direktør for institutet. Hermed tager et nyt afsnit i Norges
meteorologi sin begyndelse.

Den mand, som nu i en menneskealder paa en saa hæderfuld
maade har staaet i spidsen for det meteorologiske institut og den
meteorologiske videnskab i Norge, HENRIK MOHN, er født i Bergen
1835. I 1852 tog han artium dg i 1858 bergexamen. Hans
virksomhed som bergmand blev dog kun af kort varighed, da hans
interesser væsentlig gik i retning af fysik og astronomi. I 1860 vandt han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free