Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j*6 Videnskabernes literatur.
udkom der fra Mohns haand stadig bedre og fuldstændigere bearbeidelser
af Norges klimatologi. Den første foreløbige oversigt meddeltes i 1870
i professor O. J. Brochs: «Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge».
Kort tid efter, i 1872, da de første stationer havde fungeret i 10 aar,
udarbeidede han en fuldstændigere for professor Schtibelers bog: «Die
Pflanzenwelt Norwegens» og atter en forbedret udgave i 1879 for
Schlibelers «Væxtlivet i Norge». Fuldstændige klimatologiske tabeller
blev i 1884 givet i det østerrigske «Zeitschrift der Meteorologie», og
dermed var de store grundtræk i vort lands klimatologi fastslaaede.
Da Norge frembyder saa mange klimatologiske
eiendommelig-heder paa grund af dets udstrækning igjennem 13 breddegrader, dets
bergrige beskaffenhed og dets indskjæren af lange fjorde, vil dog mange
specialundersøgelser være nødvendige. En saadan har Mohn lige fra
institutets begyndelse sat igang for tordenveirenes vedkommende, idet
han fra en hel del iagttagere landet rundt har indsamlet materiale, paa
grundlag af hvilket han foruden adskillige mindre afhandlinger skrev
en længere, «Om tordenveirenes hyppighed i Norge», i «Christiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger» 1887 og sammen med professor
Hildebransson i Upsala et verk, betitlet: «Z,es Orages dans la Peninsule
Scandinave», der olev trykt i Upsala videnskabsakademis skrifter i 1888.
En lignende specialundersøgelse, hvortil Storthinget har bevilget de
nødvendige midler, er fra 1895 begyndt for nedbørens vedkommende,
idet der i dette aar er bleven oprettet næsten 300 nye nedbørstationer,
fordelt over hele landet og særlig anbragt paa høitliggende gaarde for,
saavidt muligt, at lære nedbørmængderne at kjende paa de fjeldvidder,
hvorfra vore elve faar sin væsentlige vandtilførsel.
Før vi afslutter redegjørelsen for det meteorologiske instituts
klimatologiske virksomhed, maa vi nævne, at det efter i 1891 at have feiret
sin 25-aarige bestaaen har begyndt en ny beregning af klimatabeller,
der for nedbørens og temperaturens vedkommende allerede foreligger
færdige, den første i «Teknisk Tidsskrift» for 1893 og den sidste i
«Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger» for 1895, ligesom ogsaa
lufttryksværdierne er indleverede til trykning paa sidstnævnte sted.
En anden af de opgaver, som blev institutet foreskrevet ved dets
oprettelse, var indsamling af observationer tilsjøs til studiet af de os
omgivende haves klimatologi. Meteorologiske skibsjournaler blev derfor
uddelte til de skibskapteiner, som var villig til at foretage observationer,
og der indkom i institutets første tid et meget righoldigt materiale;
men da den aller væsentligste del heraf blev liggende ubenyttet, idet
institutets arbeidskraft har været altfor ringe til nogen mere indgaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
