Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fællestiden med Danmark 1800-1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jg2 Videnskabernes literatur.
I og II, Kjøbenhavn 1807—08, med dedikation til sin landsmand,
professor i filosofi i Kjøbenhavn, senere hans kollega ved Kristiania
universitet, som hvis senior Skjelderup efterfulgte ham, Niels Treschow.
Som professor i Kjøbenhavn skrev Skjelderup til universitetets
reforma-tionsfest til det i denne anledning udkomne festprogram «Historia studii
anatomici in universitate regia Hafniensh, et vidnesbyrd om hans grundige
kildestudier i sin videnskabs historie. I samme tidsrum, 1809—13,
publicerede han i «Skandinavisk Literatur-Selskabs Skrifter» og
i «Bibliothek for Læger» flere afhandlinger over fysiologiske emner,
en del af hans videnskab, som han i denne tid saavel som senere synes
at have dyrket med særlig forkjærlighed, ligesom han ogsaa som
universitetslærer i Kristiania tillige foredrog fysiologi, indtil der i dette fag,
i 1840, oprettedes en egen lærestol.
Skjelderups samtidige var HANS MUNK (født 1770, 7 1848), som
imidlertid allerede havde taget doctorgraden i 1793, og som, efter at
have indtaget forskjellige andre lægestillinger i Norge, i 1817 blev
land-fysikus i Skien, i hvilket embede han døde 1848, efter at han 4 aar
forud, en type paa en praktisk og embedslæge af den gamle skole,
under anerkjendende deltagelse af kolleger og medborgere havde feiret
sit femtiaarige embedsjubilæum. I 1796 var han sammen med dr.
med. Walther blevén sendt til det vestlige Norge for at studere
radesygen, som da synes at have været gjenstand for styrelsens særlige
opmærksomhed, og han blev i 1799 ansat som landfysikus i Stavanger og
læge ved radesygehuset, paa samme tid som Walther i samme
egenskab i Flekkefjord og dr. Frankenau i Arendal. I Kjøbenhavn 1804
udgav Munk: «Love for Medicinalvæsenet, eller Forordninger
etc., som vedkomme Medici, Chirurgi, Apothekere og
Gjordemødre i Danmark og Norge», som i lang tid var en nyttig
haandbog for enhver læge i Danmark og Norge, indtil den for Norges
vedkommende i 1857 afløstes af L. THURMANNS «Samling af Love
og Forordninger etc. vedk. Læger, Apothekere, Dyrlæger og
Gjordemødre» etc. med de senere fortsættelser. Frugterne af sit
studium over radesygen i Stavanger nedlagde han i en afhandling,
skrevet eller fuldendt i 1814, men som kun foreligger paa tryk i svensk
oversættelse: «Om den Norska Radesygen» i «Kgl. Sv.
Vetenskaps-Acad.s Handl.» for 1815. Af denne afhandling fremgaar, at Munk
havde rede paa, hvad der længe senere var gjenstand for kontrovers i
Norge, men antaget af svenske læger, at radesyge skyldtes syphilitisk
infektion. Om navnet radesyge, siger Munk, at det er et navn, optaget
fra almuesproget, for tre forskjellige ting: spedalskhed, syphilis og andre
ulcera. I Todes «Medicinisch-chirurgischer Journal», Leipzig og Kjø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
