Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fællestiden med Danmark 1800-1814 - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. igr
HENRIK ROSTED (født 1761, f 1816), ogsaa dansk af fødsel, en
slægtning af den bekjendte rektor ved Kristiania kathedralskole Jakob
Rosted, blev som medicinsk kandidat i januar 1789 sendt som
lazaret-læge til Frederiksstad, hvor en dræbende farsot siden felttoget i 1788
herskede blandt det derværende militær, og hvor den forrige feltlæge,
Kåstner, netop var død af sygdommen. Rosteds iagttagelser her var
gjenstand for hans aaret efter skrevne doctorafhandling: «Dissertatw
inauguralis sistens adnotata circa morbos inter copias Norvegicas anno ij8q
grassatos», Hafniæ 1790. Han tog tilbage til Norge og var fra 1792 til
1802 bergmedicus paa Kongsberg, hvorefter han bosatte sig i
Kjøbenhavn, hvor han levede af sine midler og døde i 1816. Frugten
af hans virksomhed paa Kongsberg var et af «Det Classenske
Literatur-Selskab» belønnet prisskrift: «Forsøg til en
medicinsk Topographie over Bergstaden Kongsberg,
saaledes som samme befandtes i Slutningen af det
i8de og Begyndelsen af det i 9 d e Aarhundrede», med
motto, under hentydning til bergværkets nedlæggelse paa hin tid, «sic
transit gloria mundi». Afhandlingen er trykt i «Nyt Bibliothek for
Læger», I 1814.
Af medicinsk literatur i denne periode er endnu at nævne en liden
brochure af PETER ARBO (født 1769, -j* 1809), dr. med. i Jena 1792:
«Hvad der er at iagttage ved Blodgang», Bragernæs 1808.
Blodgang og tyføse febre var dengang stærkt udbredt over næsten hele
det sønden- og vestenfjeldske Norge, indført gjennem tropperne ved
grændsen og ved felttoget i 1808. Han blev selv offer for epidemien
i 1809. P. Arbo var søn af dr. med. Nicolaus Arbo, forfatter af en
bekjendt afhandling om radesygen, Kjøbenhavn 1792.
Frå 1814 til aarhundredets midte.
Nogen synderlig videre literær produktion udfoldedes ikke af den
før omtalte første generation af repræsentanter for norsk lægevidenskab.
Der levedes fremdeles paa traditionerne fra dansketiden, og løsningen af
den hidtidige umiddelbare videnskabelige forbindelse med Danmark
kunde ikke fuldbyrdes med den politiske adskillelse.
Det første af norsk medicinsk literatur efter 1814 var fremdeles
akademiske dissertationer, den første af F. Holst, som først fuldendte sit
studium ved Kjøbenhavns universitet i 1815, og den anden af J. G.
Døderlein, som allerede havde medicinsk examen ved Kjøbenhavns
universitet i 1812, men derefter havde indehavt offentlige lægestillinger
i Kjøbenhavn, indtil han i 1815 vendte tilbage til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
