Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jgg Videnskabernes literatur.
grundlagte fødselsstiftelse og ved det i 1826 begyndte Rigshospital, fra
hvilken sidste stilling han fratraadte i 1836 for at give plads for
C. Heiberg. Udenfor sin lærer- og lægegjerning var Thulstrup meget
optaget af offentlige betroede gjøremaal, ligesom han ogsaa spillede en
ikke ubetydelig rolle i Kristianias høiere selskabsliv og som kongelig
livmedicus. Som reservechirurg i Kjøbenhavn havde han skrevet flere
chirurgiske opsatser i «Physisk, ©economisk og medico-chirurgisk
Bibliothek», i hvilket tidsskrift han var medarbeider, i iste og 3die bind
1794. — Af videnskabelige publikationer under hans virksomhed her
foreligger kun en afhandling i «Magazin for Naturvidenskaberne», 5te bind
1825: «Moderens Bristning under Fødselen». Her
fremsætter Thulstrup en meget senere som ny angivet ide, som gaar ud
paa ved fødsel i skjævt for trangt bækken ved vending at dirigere
hovedet i den gunstigste bækkenvidde. Han nævnes i denne anledning
af Stadfeldt og Ingerslev i «Læren om Fødselens og Barselsengens
Patologi», Kjøbenhavn 1889, pag. 87. Desuden gav Thulstrup gjennem
en række af aar korte beretninger om Kristiania fødselsstiftelse i «Eyr».
I de sidste af disse er meddelt maalinger af nyfødte børns hoveder,
hvorfor man undertiden ser Thulstrup citeret i Spørgsmaalet om
dimensionerne af drengebørns i sammenligning med pigebørns hoveder.
Thulstrup var en fint og alsidig dannet mand; i 1822 examinerede han
i levende sprog (tysk og fransk) ved examen artium. Den i8de
november 1826 ved universitetets reformationsfest holdt han en tale (som ikke
kan sees at være trykt): «De Luthero medico* (Thulstrup var paa
mødrene side en descendent af Luther).
Der maatte gaa endel aar hen efter universitetets oprettelse, før
det medicinske fakultet, der, ligesom de øvrige, men i høiere grad end
disse — fordi der paa medicinalvæsenets felter var større tomhed at fylde —
maatte grundlægge saa meget fra nyt, kunde skabe en ny generation
til at optage og fortsætte det videnskabelige arbeide. Literære arbeider
kommer derfor i de nærmest følgende aar sparsomt tilsyne;
beskjæfti-gelse hermed fordrer kostbar tid, og deres udgivelse behøver læsere og
kjøbere. Økonomiske hensyn lægger ogsaa i vore dage et hemmende
tryk paa videnskabeligt arbeide.
I 1823 udkom i Kristiania en «Lægevidenskabens Historie»
af GUSTAV LUDVIG BADEN. Baden var en dansk juridisk embedsmand,
som paa grund af mislig embedsførsel havde maatte flygte og boede i
Kristiania i 1822—1823. Denne bog indeholder imidlertid, som
venteligt var, lidet originalt; den giver sig i fortalen ud for at følge, men
er i virkeligheden for en stor del kun en oversættelse af A. F. Heckers
«Die H e i l k u n s t a u f i h r e n W e g e n z u r G e w i s s h e i t» etc.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
