Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Videnskabernes literatur.
Som medlem af en i 1837 nedsat kongelig kommission til at
undersøge rigets strafanstalter og udarbeide forslag til reform i
fange-pleien skrev han: «Om Sygepleien i Strafanstalterne i Norge»,
Kristiania 1841, særtryk af «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 2det"
bind 1841, hvoraf et uddrag er meddelt i nævnte kommissions
«Beretning om Beskaffenheden af Norges Strafanstalter og
Fange-p le i en samt Betænkning og Indstilling» osv., Kristiania
1841.
Sorn medlem af den i 1834 nedsatte kongelige kommission til
ud-arbeidelse af forslag til en ny og forbedret lovgivning angaaende
Norges sundhedsvæsen, hvoraf, foruden Holst, Thulstrup og
høiesterets-assessor U. A. Motzfeldt var medlemmer, havde Holst en væsentlig del
i kommissionens arbeide, som mundede i «Udkast til Lov angaaende
Medi cinalvæse n et i Norge, med Motiver», Kristiania 1844,
udgivet (efter Thulstrups imidlertid indtrufne sygdom og død) af Holst
og Motzfeldt. I 1847 udkom kommissionens endelige «Forslag til
Lov angaaende Medicinal væsenet i Norge, med Motiver»,
efterat udkastet, som var oversendt de forskjellige autoriteter og
sagkyndige til erklæring, havde været gjenstand for en indgaaende kritik i
saavel den norske som svenske og danske medicinske presse. Forslaget,
som var et dygtigt arbeide, blev aldrig til lov, da udviklingen i den
nærmest paafølgende tid i forskjellige retninger medførte andre anskuelser
og ledede ind i andre spor, men en del af samme, dets gåe kapitel,
«Om Qvarantainevæsenet», blev af Storthinget i 1848 vedtaget som lov,
dog med en del forandringer. Kommissionens forslag gik ud fra et
medicinalkollegium bestaaende af tre ordinære medlemmer som
medicinalvæsenets styrelse. Paa nævnte storthing blev foruden loven om
karantene væsenet kun forslagets første, af regjeringen tiltraadte, kapitel om
medicinal- eller sundhedskollegiet taget under behandling, men dette
forslag blev af Storthinget ikke bifaldt. Holst, som ansaa en kollegial
lægekyndig styrelse af medicinalvæsenet for den bedste, og som ansaa det
for et feilgreb, at det siden Dansketiden bestaaende sundhedskollegium
var bleven ophævet i 1815, og som ogsaa i sin tid i «Eyr», 8de bind 1833,
havde skrevet en afhandling, «Om Nødvendigheden af et
lægekyndigt Sundhedscollegium i Norge», gav sin beklagelse over
udfaldet udtryk i en afhandling: «Medicinalcollegiets Skjebne»,
Kristiania 1848, særtryk af «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 2det
bind 1848.
Hermed var F. Holsts gjennem mer end 25 aar fortsatte
forfatterskab over og hans flittige og kyndige deltagelse i ordningen af vigtige
dele af vort medicinalvæsen i det hovedsagelige endt. Han var med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
