- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Videnskabernes literatur i det nittende aarhundrede /
222

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Videnskabernes literatur.

i statsmidlernes utilstrækkelighed, og fordi følelsen af statens forpligtelse
til at overtage omkostningerne hermed ikke var trængt igjennem. I
mellemtiden var sagen igjen bleven optaget af en læge, som med levende
interesse for psychiatrien og de sindssyge fortsatte paa den lagte
grundvold til en reform af vort sindssygevæsen, et arbeide, hvis frugter han
dog ikke fik se, nemlig

HERMANN WEDEL MAJOR (født 1814, -f* 1854). Strax efter sin
medicinske examen reiste han i 1843 til Slesvig for under prof. Jessens
ledelse at studere sindssygdomme og fik aaret efter offentligt stipendium
til at fortsætte sine studier og udarbeide motiveret forslag til et
sindssygeasyl, idet man først ansaa det nødvendigt at oprette et saadant i
Akershus stift. Forslaget var færdigt inden aarets udgang og er trykt i
«Ugeskrift for Medicin og Pharmacie», 4de bind 1845: «Forslag til
et Sindssygeasyl for Norge, af Gan d. med. H. W. Major.
Med Tegninger af Schirmer». I 1846 fik han statsstipendium
for at fortsætte sit arbeide i sindssygevæsenets tjeneste. I 1846 afgav
han, efter sine foretagne reiser og undersøgelser: «Indberetning
om Sindssyge forholdene i Norge», Kristiania 1846.
Storthinget i 1845 havde bevilget midler til indkjøb af tomt for asylet,
hvortil efter Majors anvisning Gaustad blev valgt, og i 1848 blev de
første midler til anlægget bevilget. Den paa samme storthing vedtagne
lov af i yde august 1848, som regulerede vort sindssygevæsen, skylder for
en væsentlig del Major sin tilblivelse. I 1847 blev Major bestyrer af Oslo
sindssygeasyl, hvilken stilling han fratraadte i 1854. I «Norsk Magazin
for Lægevidenskaben», 2den række, 8de bind 1854 er trykt hans
«Oversigt over Oslo Sindssygeafdelings Virksomhed 1847—
i 85 2», som indeholder en liden afhandling over psychiatrisk pathologi,
som er den første af sit slags i vor literatur. Da Gaustad asyl, til hvis
direktør Major var designeret, var sin fuldendelse nær, forlod Major,
af grunde, som ikke er almenheden bekjendt, landet. Han omkom ved
skibbrud paa overreisen til Amerika høsten 1854. iste oktober 1855
aabnedes Gaustad asyl, som hvis direktør imidlertid var ansat

OLE RØMER AAGAARD SANDBERG (født 1811, f 1883). Han havde
tidligere været militærlæge og bosat dels i Frederiksværn, dels i Laurvig;
siden 1848 i Skien som amtsfysikus i Bratsberg amt. Før sin tiltrædelse
som direktør havde han med statsstipendium gjort en reise udenlands
for at sætte sig ind i sindssygevæsen.

Tidligere havde han skrevet en del mindre opsatser af praktisk
medicinsk indhold i «Eyr», ute bind, i «Ugeskrift for Medicin og
Pharmacie», iste til 4de bind, samt i «Norsk Magazin for Lægevidenskaben»,
i ste og 2den række. Efter hans indtræden i psychiatriens tjeneste var hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free