Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. 227
delen af redegjørelse for deraf foranledigede undersøgelser og af
beretninger fra de læger, som sattes i spidsen for de anstalter, som
oprettedes, og de foranstaltninger, som blev trufne med sygdommens
be-kjæmpelse for øie.
Efter Lungegaardshospitalets oprettelse i 1849 med Danielssen som
chef blev af Storthinget i 1851 bevilget til oprettelse af Pleiestiftelsen
No. i i Bergen, som aabnedes i 1857. I 1854 bevilgedes til o’prettelse
af Reknæs pleiestiftelse ved Molde, som optog i sig det siden
begyndelsen af forrige aarhundrede bestaaende Reknæs hospital, samt til
Reitgjerdets pleiestiftelse ved Trondhjem, hvilke begge anstalter
aabnedes i 1861.
Paa Storthinget i 1854 oprettedes et overlægeembede for
spedalskheden til at lede og kontrollere foranstaltningerne mod sygdommen;
(der var af regjeringen foreslaaet to overlæger). I 1857 bevilgedes
endnu et andet overlægeembede; efter den førstes, O. G. Høeghs død
i 1863 er man bleven staaende ved den ene.
Paa Storthinget i 1854 var af regjeringen fremsat et af
indredepartementets raadgivende medicinalkomité foreslaaet lovforslag mod spedalskes
giftermaal, som af Storthinget ikke blev vedtaget. Hjort, der, som før
nævnt, var en modstander af læren om sygdommens arvelighed (hvad
han iøvrigt fra først af ikke havde været), holdt paa det skandinaviske
naturfor sker m øde i 1856 et foredrag: «Om Arvelighed som
Aarsag til den spedalske S y g d o m», «Forhandlinger etc.»,
Kristiania 1857; ogsaa trykt i «Norsk Magazin for Lægevidenskaben», 2den
række, lode bind 1856. I «Norsk medicinsk Selskab», hvor der tidligere,
i 1848, var ført en af Hjort vakt diskussion, særligt angaaende det
af Danielssen og Boeck i deres værk foreslaaede hovedmiddel til
udryddelse af sygdommen, isolering af de spedalske («Norsk Magazin for
Lægevidenskaben», 2den række, 2det bind 1848), bragtes nu specielt
arvelighedsspørgsmaalet ind af medicinalkomiteenj og heraf udspandt
sig nu den store spedalskhedsdiskussion, «Norsk Magazin for
Lægevidenskaben», 2den række, ute bind 1857, som ogsaa udkom
særskilt: «Diskussion i det norske medicinske
Selskab i Christiania angaaende Spedalskheden»,
Kristiania 1857. Som arvelighedens forsvarere optraadte Conradi, Faye,
Steffens (som ansaa spedalskhed for at skyldes et specifikt virus og at
kunne overføres baade ved arv og smitte) og begge brødrene Boeck og
tildels Høegh, som ogsaa antydede smitte som aarsag; paa Hjorts side
fornemmelig F. Holst og C. Heiberg, som søgte hovedmidlet i hygiæniske
foranstaltninger, ligesaa daværende batterichirurg F. W. PREUS, som i et
vægtigt foredrag hævdede nødvendigheden af yderligere undersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
