Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1850 til første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. 231
retning til den af det medicinske Selskab i Anledning
af Spedalskheden nedsatte Commitee», «Norsk Magazin
for Lægevidenskaben», 2den række, 12te bind 1858, og resultatet af
hans undersøgelser er nedlagt i hans afhandling: «Om Spedalskhed
som endemisk S y g d o m i N o r g e», særtryk af «Norsk Magazin for
Lægevidenskaben», 2den række, i4de bind, Kristiania 1860. Bidenkaps
øvrige forfatterskab vil nedenfor omtales.
Imidlertid havde Virchow, hvis hensigt det allerede synes at have
været at foretage en reise til Norge for at gjøre sig bekjendt med
spedalskheden, faaet det opdrag af den norske regjering at bereise
de angrebne egne og undersøge sygdommens natur. Hans beskrivelse
af sygdommen og anskuelser om dens natur meddeler han i sine
«Krankhafteii Geschwiilste», separataftryk af 2ode forelæsning,
Berlin 1865. Igjen — og sidste gang, før leprabacillens opdagelse af
G. A. Hansen gav gaadens løsning — kom spedalskhedens ætiologi paa
bane i 1868, da Danielssen havde holdt sit foredrag paa det
skandinaviske naturforskermøde, hvorefter Hjort udgav sin brochure «Om
Spedalskheden i 1871» og Lochmann skrev sin afhandling «O m
Spedalskheden» i samme aar.
Der var imidlertid i 1857 bleven indført en vigtig reform i vort
medicinalvæsens styrelse, nemlig ansættelse af en sagkyndig enestyrer
som expeditionschef i indredepartementet. Ligesom denne forandring
bragte større enhed og fasthed i varetagelsen af medicinalvæsenets krav,
bidrog den ogsaa, baade direkte og ved de reformer, hvis indførelse
nu lettedes og paaskyndedes, til at styrke lægestandens solidaritetsfølelse
indbyrdes og med samfundet og yderligere at vække lægernes interesse
for sundhedsvæsen og offentlig sygepleie, hvilke dele af lægevidenskaben
nu fik en større plads i den medicinske literatur. I denne retning virkede
navnlig den endnu gjældende lov om sundhedsvæsenet af i6de mai
1860: «Lov om Sundhedskommissioner og om Foranstaltninger i
Anledning af epidemiske og smitsomme Sygdomme», en lov, hvortil forarbeider
før var gjorte, navnlig af den sidst fungerende raadgivende
medicinalkomite, og som var udarbeidet af en i 1858 nedsat kommission,
hvoraf den nye expeditionschef, Kierulf, var medlem.
Der er forhen talt om medicinallovkommissionen, hvoraf F. Holst
var medlem, og forkastelsen af dens forslag om et medicinalkollegium i
1848. I det regjeringsdepartement, hvorunder medicinalvæsenet var
henlagt (siden 1845 det da oprettede indredepartement), var trangen til
sagkyndig bistand bleven mere og mere følt, og der var i 1846 bleven
ansat en konsulent i lægevæsenets anliggender, nemlig C. W. Boeck.
Han fratraadte efter forkastelsen af medicinalkommissionens forslag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
